Jeg gider ikke hænge foran TVét eller gøre rent eller det der ligner, jeg vil bare gerne have lidt sol.
Sol, så der kan hygges udendørs, det er vel ikke for meget forlangt......
Kreative indfald er der til gengæld masser af.
Pinterest er et dejligt sted at hente ideer og i min søgen efter hæklede vaskeklude med et sjovt mønster, faldt jeg over disse her. Ammeindlæg, tænkte jeg først, men efter lidt mere hæklesøgen, fandt jeg ud af, de kan bruges til flere ting. Coasters, ammeindlæg, opvaskedimser og i stedet for vatrondeller...Smart :O)

Omme hos Tusindfryd får man en opskrift forærende af flittige Wenche, som har hæklet flere af den slags og er man kvik til at hækle, kan man bare opfinde sine egne.
Ideen er super god og mine to piger har taget dem i brug og godkendt kvaliteten.
Mine er hæklet i tyk bomuld og Havblik.
















