Vel hjemme igen, kan vi se græsset har fået sin grønne farve igen, ærteblomsterne er sprunget ud og dufter af sommer. Parasollen er hejst og havemøblerne sat ud igen....vi er klar.......klar på mere solskin, måske det bliver i weekenden :O)
Strikketøjet har gode betingelser, når man sådan er hjemmefra. Så gode betingelser, at man kommer til at strikke alt for lange ærmer. Mindst 10 cm for lange. Jeg prøver lige en tur i tumbleren, ellers må jeg jo til at pille op, hvilket ikke er noget, som huer mig.
Egentlig er der helt andre ærmer på den oprindelige opskrift, men jeg har jo en tendens til lige at skulle ændre hist og pist, når jeg strikker efter opskrift og når jeg nu i forvejen skulle omregne til flere masker, da denne her kun er strikket med een tråd og tyndere pinde, så kunne jeg lige så godt lave lidt om.
Jeg har dog set en ualmindelig flot udgave af modellen, strikket helt efter opskriften og da må jeg sige, at jeg blev nødt til at starte på en mere, for den var bare for lækker :O)
Ærmerne er strikket færdige og der er sat igang med glatstrik.
Når man er på Draget, så er der en vis konkurrence om, hvem der finder flest hulsten. Pigernes mormor fører med flere "hundrede" kilo. Hun har samlet så mange, at sommerhuset snart begynder at synke. Vi har truet med at melde hende til strandfogeden, men hun griner bare og vender rumpen i vejret, hver gang hun kommer ned til stranden. Vi har nu døbt hendes sommerhus "The hole-in Stones" og opgivet at slå hendes rekord.
Hulstenene hænger hun på snor i træerne, under udhænget på huset, i nøglerne, om køkkenrullen, så den ikke blæser væk. Hun sætter dem på metalspyd i jorden eller hænger dem på drivtømmer til pynt. Der er mange muligheder :O)
Jeg har bare hængt et par stykker på terassen her hjemme og så bliver der truet med, at de bliver skåret ned i nattens løb.........bare rolig, jeg har sgu ikke tænkt mig at slæbe hele havet med hjem :O)