Monday, February 16, 2009

Sol,sand, sne og vand

De sidste fire dage har vi tilbragt ved Grønne Strand i dejligt solskin og med sne omkring os. Vi har haft besøg af gode venner, travet ved stranden, bygget snemænd, slappet af, spillet og strikket....ja, det vil sige JEG har strikket, de andre har mest kigget på :O)
Jeg har selvfølgelig, under påskud af at skulle hente noget lækkert på Åbybro mejeri, været en tur til Bindestuen i Saltum......Jeg blev der vist lidt længe par timer, men tiden fløj hurtigt, der var meget at se og snakke om. Inger er nu alene om butikken og der er en kæmpe renovering i gang. På førstesalen går der håndværkere og laver det fint, så der kan blive et stort lager og give mere plads i stueetagen. Til uldfestivallen er det hele nok på plads, så der er noget at glæde sig til.
Inger viste billeder fra sit "fairtrade projekt" i Letland, der hvor deres uldgarn bliver spundet og farvet. Hun har planer om en studietur derned og spurgt om det var noget for mig, hvilket jeg sagtens kunne forestille mig, hvis det kan planlægges med hverdagen i nr 82.
Jeg har også fået en lille opgave med hjem, jeg skal lave opskrift til Jasmins ugletunika og strikke den i det lettiske uldgarn, så den kan bruges i butikken. Jeg har godt nok hørt i min øresnegl sidenhen, at en vis farmor har smidt trøjen i vaskemaskinen ved et uheld, så jeg er spændt på, om jeg kan tælle maskerne :O)
Der var selvfølgelig en masse inspiration at hente, deroppe i Saltum, så der skal nyt på pindene, et tørklæde fra Færøerne, som passede rigtig godt til et par kjoler fra UNO, som røg med i handelen.......

6 comments:

Jette said...

Velkommen hjem igen :) Ja, der er meget at se og gramse på i "Bindestuen".... og nu ved de også noget om Vendestrik. (Vi var der vist samtidig ;) ) Har bestilt bogen, og venter nu bare på, at den lander her på matriklen... :)

Tine said...

Hvor lyder det da bare som en dejlig ferie.
Strand og strik, kan det blive ret meget bedre :-)

Anonymous said...

Og Hanne jeg satser på et uldmarked i Saltum i maj...måske vi løber ind i hinanden?

Madam Munch said...

Det lyder spændende med et strikkeprojekt til udstilling. Jeg har kikket på det lettiske garn,og prisen ser ud til at være meget fordelagtig. Hvilket kendt garn kan du sammenligne det med kvalitetsmæssigt?
Jeg har også min butik at komme i ved Vestkysten blot længere nede ved Søndervig. Jeg er i gang med at strikke en vest i perlestrik, ligeledes til udstilling, og jeg skal selv designe den. Det har jeg ikke prøvet før!
Jeg bor i Gjern ved Silkeborg, så måske løber vi på hinanden, dette som svar på din mail.
Mange hilsner fra Bodil

Maret said...

Så spennende dag. Vi får vel titte på resultatet når du er ferdig...

HANNE said...

Jette, glæd dig til bogen, vesten du vil strikke er rigtig fin :O)
Tine, en tur ved havet gør godt i sjælen.
Anne, det lyder spændende og det kunne være sjovt at møde nogle søde bloggere.....ja og masser af garn :O)
Madam Munch, garnet minder om plantefarvet øko garn fra halvfjerdserne :O) Måske kan man sammenligne med Kauni i en lidt tykkere udgave, men med det lettiske garn, får man stadig følelsen af lanolin, når man strikker, og så filter det rigtig flot. det findes også i en tynd entrådet udgave til sjaler. Jeg kender godt din favoritbutik ved Søndervig, men sidst jeg var der, lå den stadig på gården. Indehaveren er rigtig sød :O)
Maret, jeg skal bare lige trække mig selv i gang med at strikke trøjen for anden gang og huske notater ;O)