Tuesday, April 27, 2010

Liv i haven

Der er travlhed i haven....og en masse opgaver, som kun er gjort halvt færdige.
Med så mange ting der skal ordnes inden solen for alvor springer frem, er det svært kun at koncentrere sig om en ting ad gangen.
Der er et havebassin, som løbende bliver arbejdet på, flytning af staudebede, grave ud til drivhus og sti og almindelig oprydning fra vinteren.
Selv solsorten har travlt. Den skal hele tiden finde nye flugtveje, så Minnie ikke får fat på den. Den har efterhånden luret, at den bare skal flyve op på taget bag om huset og så trippe over taget, vente på klar bane og så hoppe ind med mad til sine unger. og mad skal der til, for de vokser med lynets hast og skal snart ud at flyve i haven, med en hund i hælene.....



En lille smule strik bliver det også til, for jeg har længe ledt efter en sommervest til mine tunikaer, sådan en, som ikke er af uld.........Nu har jeg givet op og selv gået i gang med at strikke en......og så tænker i nok, hvorfor gjorde hun ikke bare det fra starten af????
- men bomuldsgarn er ikke min bedste ven, man kan jo mærke allerede fra pind et, at det her bliver træls.
Nå, men skønne farver er der da heldigvis blandt dette hårde materiale og jeg har valgt lidt dueblå, grå, sand og sølvfarvede af slagsen. Heldigvis skal den ikke være andet end en bette vest med lidt tyndere stropper end den sidste jeg strikkede, så mon ikke klagesangen får en ende :O)


Og så er der da snart rejsegilde her på matriklen. Samlesættet er bragt til huse og snedkeren har været i gang i nogle dage nu. Jeg skal ud at finde nogle småsten, for der skal være en fin sti fra terassen og til drivhuset og det bliver brolæggeren her, som skal klare den opgave......men det gør jeg selvfølgelig med glæde :O)





Tuesday, April 20, 2010

Sko mobberi

Så bliver man mobbet og kaldt Fru Flintstone, bare fordi man har sin helt egen skosmag!!!!!!!

Babygodter


Når jeg ikke har alt for sorte havefingre, så strikker jeg lidt godter til den baby i familien, som snart kommer til verden. Jeg håber godt nok ikke, hun er allergisk for strik, for det bliver en noget ulden baby :O)
Den orange sag er fra Rasmilla (men det ved i jo godt) og er selvfølgelig strikket i Supersoft.
Den lilla trøje er fra Vendestrik bogen, dog med modifikationer, da jeg har brugt dobbeltgarn - for at få lidt jakke effekt.
På pindene ligger en knaldrød Magda og venter på jeg gør den færdig. Jeg fandt den sødeste glasknap hos Tante Grøn, med små svampe på. Den er perfekt til kjolen :O)
Nu skal jeg ud i haven og fylde vand i mit havebassin, som er blevet tømt for alt hvad der hedder liv ( fisk, planter som fylder det hele og min smukke åkande, som jeg desværre ikke kunne redde). Bagefter skal jeg over at flette pil med børnene, det bliver sjovt (O:

Monday, April 19, 2010

Måneskinsringe


En skøn dag i går, resulterede i disse to sølvringe, som jeg selv har lavet. Det var det mest spændende håndarbejde, som jeg længe har prøvet og det bliver ikke sidste gang Kristine får lov at undervise mig . Jeg håber der bliver mulighed for et kursus i det midtjyske inden sommer, hvis Kristine har tid og lyst, jeg er sikker på, der er mange som kunne tænke sig at prøve :O)
Ellers var dagen fyldt med positivitet, inspiration, engagerede og dygtige kvinder, lækkert mad, fine ting fra Tante Grøn, sjove workshops, byttehandel og en fin gave til alle. Der blev sat ansigt på mange, både nye og gamle bloggere og der blev udvekslet små lapper papir med nye kontakter. Tak for en herlig søndag, jeg kunne have brugt en hel weekend :O)

Sunday, April 18, 2010

Drivhusdrømme :O)

Hvis alt går efter planen, kan vi holde rejsegilde på søndag.
Her til aften prøvede vi at samle puslespillet, for at danne os et indtryk af drivhuset.
Det er bygget i mahogni og det skal have klar olie inden der kommer glas i. Vi har endnu ikke fundet de rigtige beslag, så jagten starter i morgen, for jeg kan næsten ikke vente :O)
Der bliver højt til loftet og jeg er allerede ved at indrette i tankerne. Der skal være plads til hygge og puder, måske en lille bænk og en hylde til potter og grej. Lyse og lette gardiner til at dække for den stærke sol og en vindrue i hjørnet. Min mor har en dejlig drue, som hedder Frankenthaler, måske bliver det den. Bedstefars gamle figentræ skal også derind og et lille citrontræ.....

Saturday, April 17, 2010

Gæt lige......








...hvad min søde mand går og hygger med i disse dage :O)