Tuesday, September 29, 2009

Mini Scraps

Så er der snart en børnevest klar til afprøvning. Den skal lige strikkes op i to størrelser mere, så er den klar til at følge samme vej, som voksenudgaven.
Størrelserne bliver fra 3-4 år til 7-8 år og opskriften kommer både på dansk og engelsk.

Thursday, September 17, 2009

Tora Frøseth Design

Tora Frøseth, en rigtig sød norsk strikker, har nu åbnet en fin netbutik med sit eget design. Der er mange fine sager derinde, tag et kig forbi, hun er skide dygtig :O)

Wednesday, September 16, 2009

Falkenberg i Silkeborg

Jeg har fået en billet i gave af den søde Annemone, jeg glæder mig, for billetten gælder til et foredrag med Hanne Falkenberg. Hun skulle efter sigende være fantastisk til at skrive en opskrift, så alle kan forstå den og det er da en god evne at besidde. Så designer hun selvfølgelig også nogle rigtig flotte ting, selv har jeg kun været i lag med nogle af hendes børnetrøjer, men måske kan den nye model friste..........

Tuesday, September 15, 2009

Opskrifter til Bindestuen

For laaang tid siden lovede jeg at lave en opskrift til Bindestuen i Saltum. En opskrift i deres 2 trådede uldgarn fra Letland. Jeg havde strikket en lille tunika med 3/4 ærmer, men opskriften skrev jo ikke sig selv og dagene gik. Forrige weekend var jeg så (med lidt røde ører) forbi deroppe sammen med Anne og lovede Inger højt og helligt, at have opskriften klar til Fanø. Jeg købte så lige lidt ekstra af ulden, for en kjole efter samme opskrift kunne jo også være en mulighed -og for det ikke skal være løgn, så skulle Anne også lige komme med en god ide om en stribet vest i mange farver......Tilbage til sommerhuset og trylle trylle trylle, så havde vi lige pludselig nok at gå op i den weekend.
Nu er kjolen og tunikaen strikket ialt 3 gange og opskriften er på papir. Vesten ligger stadig på små sedler, men det skal vi nok få lavet om på. Vesten bliver måske solgt som et kit, hvem ved? Opskrifterne bliver solgt på Fanø i Bindestuens bod sammen med det skønne garn fra Letland.

Sunday, September 6, 2009

September er Fanø måned :O)

Så er det snart tid til noget Fanø hygge. En ø fyldt med strikkepinde og lækkert garn....hvad mere kan man ønske sig.

Jeg skal selvfølgelig til Fanø og jeg skal bo sammen med 3 skønne damer, Julia, Mette og Gitte, der bliver ikke meget ro i det sommerhus :O)

Vi skal strikke og hygge og selvfølgelig ud at møde nogle af alle de søde bloggere, som vi lurer hos i hverdagene.

Vi skal bo i Sønderho på Sønderho Strandvej....hvor skal du bo????