
Så kom december snigende ind på mig og hvis jeg skal være helt ærlig, så fulgte der ikke en masse julestemning med.
Det er lige som om jeg er en måned bagefter og lige har en masse ting, jeg skal have ordnet først.
Sidsel er lige blevet 16 år og mente der skulle holdes en ordentlig fest med gode kammerater, mors gode mad, fri bar (betalt af forældrene) og sving i lysekronen......det er også helt okay med mig....men oveni ville hun jo også gerne have lov at holde den sidste "børnefødselsdag" med hele familien, fætre og kusiner og hvad har vi her!!!! Det var så også lidt OK....men hold op hvor er det bare hårdt at holde fødselsdag en hel weekend :O)
Heldigvis slap jeg væk lørdag morgen og havde en skøn dag sammen med
Gitte, først på strikkekursus og bagefter på shopping i Viborg. Det blev så sent, at Tommy var blevet lidt bekymret for, om jeg nu kunne finde hjem igen (eller måske var det bare fordi han var blevet sulten)???
Så har jeg også fået et klædeskab på størrelse med en halv garnbutik......så for at gøre plads til det, måtte jeg lige i hast kaste alt, hvad der fandtes af uld, stof, papir og andet godt fra syrummet, over i det fjerneste hjørne, stablet med livet som indsats......og det står der endnu!!!
Jeg ville ønske jeg havde en hel weekend i ro og mag, så jeg rigtig kunne fylde hylderne (der er 56 i alt) med alt mit garn og sager, så der blev fin system i sagerne.........
Nu er det ikke fordi jeg vil brokke mig, jeg har jo selv bragt mig i en situation, hvor jeg har sagt ja til alt for meget, samtidig med en mødekalender, som er totalt overtegnet.....men der er jo også strik inn og jule - klippe - hygge dage, julemarkeder og en hel masse sjov i december, som kunne være spændende.........KENDER I DET?????
Så er jeg også bagefter med to PIF gaver, som skal sendes inden årets udgang.....og for at sætte prikken over iét, så skulle jeg lige være så dum at tilmelde mig "scarf exchange et eller andet" på facebook, så der også lige skal strikkes et halstørklæde til en ukendt person i Texas!!!! Hvorfor gjorde jeg lige det ???
....Jeg tror sgu jeg aflyser julen :O)