Fernisering

Vi har haft en lille fernisering herhjemme, der er endelig kommet billeder på væggen i stuen og det har været tiltrængt længe. Nu er der farver, som man ikke kan undlade at få øje på og et lille citat med på vejen forbi :O)

Strikkeriet går langsomt og får ikke den store opmærksomhed. Det får så lidt opmærksomhed, at fruen i huset strikker alt for mange masker og glemmer at tage ind, når hun sidder med sit TV strik og halvsover.......

Lige nu er jeg ejer af det skønneste....og mest skæve sjal man kan forestille sig. Jeg har glemt at tage ind i siderne og i stedet kun på midten, så sjalet er nærmest firkantet og det er simpelthen for stort.

Jeg må have gang i saksen, for trævle op, nix aldrig i livet. Jeg vil prøve at sy på maskinen og så strikke en pæn kant i stedet for :O)

Der er kommet striber på pindene og når jeg siger striber, så mener jeg striber, som i tusindvis -af- løse- ender- i- begge -sider- striber. Jeg havde ellers besluttet mig for at holde igen med garnkøb og strikke af nogle rester, men så kom jeg lige forbi Matilde i Viborg og så lå der de her mægtigt smukke farver og stirrede på mig. Det var som om, der sad en lille rød strikkefanden på min skulder og hviskede ord i mit øre..............og den der lille fornufts-engel, som skulle forestille at sidde på den anden skulder og ligesom skabe lidt modvægt....han var sgu ikke til stede den dag???? Det værste af det hele var nok, at jeg tog en anden med i faldet :O)

Så nu står der to kurve på mit bord, fyldt med garn. To kurve, fordi jeg lukker mine øjne, tager et tilfældigt garnnøgle og strikker en pind. Så smider jeg nøglet over i den tomme kurv og gentager. Når den anden kurv så er tom, starter jeg forfra igen og smider garnet tilbage.....på den måde får jeg helt tilfældige stribeforløb og det ser rigtig flot ud.