Med så mange ting der skal ordnes inden solen for alvor springer frem, er det svært kun at koncentrere sig om en ting ad gangen.
Der er et havebassin, som løbende bliver arbejdet på, flytning af staudebede, grave ud til drivhus og sti og almindelig oprydning fra vinteren.
Selv solsorten har travlt. Den skal hele tiden finde nye flugtveje, så Minnie ikke får fat på den. Den har efterhånden luret, at den bare skal flyve op på taget bag om huset og så trippe over taget, vente på klar bane og så hoppe ind med mad til sine unger. og mad skal der til, for de vokser med lynets hast og skal snart ud at flyve i haven, med en hund i hælene.....
En lille smule strik bliver det også til, for jeg har længe ledt efter en sommervest til mine tunikaer, sådan en, som ikke er af uld.........Nu har jeg givet op og selv gået i gang med at strikke en......og så tænker i nok, hvorfor gjorde hun ikke bare det fra starten af???? - men bomuldsgarn er ikke min bedste ven, man kan jo mærke allerede fra pind et, at det her bliver træls.
Nå, men skønne farver er der da heldigvis blandt dette hårde materiale og jeg har valgt lidt dueblå, grå, sand og sølvfarvede af slagsen. Heldigvis skal den ikke være andet end en bette vest med lidt tyndere stropper end den sidste jeg strikkede, så mon ikke klagesangen får en ende :O)
Og så er der da snart rejsegilde her på matriklen. Samlesættet er bragt til huse og snedkeren har været i gang i nogle dage nu. Jeg skal ud at finde nogle småsten, for der skal være en fin sti fra terassen og til drivhuset og det bliver brolæggeren her, som skal klare den opgave......men det gør jeg selvfølgelig med glæde :O)
6 comments:
Åhhh, hvor er det fint med fugleunger!
Og så glæder jeg mig til at se resultatet af dine anstrengelser med bomuldsgarn. :-)
For pokker, hvor bliver det drivhus fantastisk, Hanne. Småstenssti... åh, det bliver smukt... *suk*
jeg bliver grøn af misundelse når jeg ser dit drivhus, og den farve klæder mig slet ikke, så dobbelt øv ;-)))
Ja, er det ikke vidunderligt med alle de gøremål og det liv, som foråret bringer med sig?
Det var en herlig lille historie om Solsorten...jeg nyder når folk lægger mærke til de små detaljer derude - dem som giver livet en ekstra nuance. Det tror jeg at du gør. :))
Og så er der jo drivhuset - det emmer altså bare af håndværk. Jeg er så spændt på at se hver eneste "bid" i dets historie. Jeg er overbevist om at det kommer til at stå meget smukt til jeres sorte hus. (Ja, nu må jeg hellere hive min mand til computeren igen, så han endnu en gang kan se hvor godt et sort hus ser ud) :))
Hvor bliver hyggeliget med jeres nye drivhus - og hvor er det smukt.
Jeg kender godt den fornemmelse af bomuldsgarn - jeg har det på samme måde. Det føles ikke rigtigt i hænderne som uld gør.
Det er overblæret, jeres drivhus.
Gid det var mit.
Post a Comment