Friday, June 29, 2007
Sommerferie....
Det skal fejres med gode venner, Bruce W. i biffen og overnattende børn. Sidsel har lovet at være barnepige :-)
Jeg har en liste så lang over alle de ting jeg skal nå, nu jeg har tid....måske skulle jeg bare starte med, at slappe af :-) Det har været en lang uge. Jeg havde forældrene til de nye klubbørn til spisning/forældremøde og jeg skal lige love for, at ordet spisning gjorde noget ved tilmeldingerne!!!! Der kom 86 personer og de er kun to 3. klasser!!! De sad tæt, men de hyggede sig :-) Der kommer så mange nye, at jeg bliver nødt til, at ansætte en ekstra mand og det gør jeg med glæde :-)
Nu vil jeg ind at strikke et par pinde på hippiekluden, men først skal jeg forbi Mystery Stole3 og se, hvornår 1. spor vises i dag.....
Monday, June 25, 2007
Hippieklud -godt på vej
Jeg har strikket hver mønsterrapport 4 gange og lavet en lille hulrække mellem de to forskellige mønstre.
Garnet skifter laaaangsomt farve, men det er okay. Jeg tror jeg strikker en ekstra klud i rester samtidig, da jeg synes det er så afslappende og også spændende at strikke. Det er lidt ligesom et strikkekursus, hvor man lærer noget nyt af hinanden, det kan jeg godt lide :-)
Nu vil jeg glæde mig til Mettes ide på www.lifeondyssen.blogspot.com.
Saturday, June 23, 2007
I mit næste liv....


Friday, June 22, 2007
Kagerne, som aldrig blev bagt...
Jeg købte chokolade og nødder og karameller......tog en lille bid af chokoladen og tog på arbejde.
DA jeg så kom hjem, kageklar og småsulten, var der kun det, som svarer til et frimærke tilbage af chokoladen.....(og jeg ved, at hunden ikke kan nå op på køkkenbordet)!
Ingen ville gå til bekendelse...ingen at straffe...jeg følte nærmest, at de prøvede at give mig skylden, da det jo var mig, som havde taget den første bid!
HVAD gør man så?
Man køber nyt chokolade og nye karameller (dem vidste de slet ikke, hvor var blevet af), gemmer det de strategiske steder, i ved: Under håndklæderne, inde bag vintertrøjerne, i tupperwareskuffen og i skabet med opvaskemiddel....og man føler sig sikker..ikk!!!!
Nu havde jeg så lige for ti minutter siden, lyst til at bage de der brownies.
MEN HVOR FANDEN ER KARAMELLERNE??????
Ja, undskyld...men hvordan gør de?
Nu får de ingen brownies og jeg går ind og spiser chokoladen og lægger papiret, så de kan se, at den har været der....

Liste, liste, liste....
Kæden er hos Sifka lige nu :-)
LISTE:
Sifka: http://www.himmelsehavet.blogspot.com/
Annette: http://www.lyngbystrik.blogspot.com/
Line: http://www.2ret2vrang.blogspot.com/
Anne: http://www.garngastronomi.blogspot.com/
Lis: http://www.lis-detgulehus.blogspot.com/
Mette: http://www.lifeondyssen.blogspot.com/
Gitte: http://www.strikkestrakkestrukke.blogspot.com/
Pia: http://www.piatoft.blogspot.com/
Sylvia: http://www.sylvez.blogs.no/
Hanne: http://www.har-du-nu-koebt-garn-igen.blogspot.com/
Irene: www.denblyviol.blogspot.com
Håber ikke jeg har glemt nogen, det var bestemt ikke meningen.
Kæden må gerne hoppe frem og tilbage hos folk (det er tilladt at sige nej, anden gang).
Det er valgfrit, hvor meget af hvert mønster, man strikker :-)

Thursday, June 21, 2007
Klar parat start...

Denne lille strikkeprøve skal danne grundlag for mit mønster til kædemail-hippiekluden. Det er et mønster, som var placeret midt på det gamle undertøjssæt, som jeg fandt i et gammelt håndarbejdsblad fra en gang i 70´erne. Det ligner et insekt eller et hjerte, hvis man strækker det lidt. Det er godt nok ikke så luftigt et mønster, men der skulle jo være frit slag og det skulle være sjovt....ikk!
FAKTA:
Mønsteret går over 17 masker.
- pind (retsiden): 7 ret, 2 ret sammen, 8 ret.
- pind: vrang over alle masker.
- pind: 6 ret, 2 ret sammen, slå garnet 2 gange om pinden, 2 ret drejet sammen, 6 ret.
- pind: 5 vrang, 2 vrang sammen, lad omslagene falde, slå igen garnet 2 gange om pinden, 2 vrang sammen, 5 vrang.
- pind: 4 ret, 2 ret sammen, lad omslagene falde og slå igen 2 gange om pinden, 2 ret drejet sammen, 4 ret.
- pind: 3 vrang, 2 vrang sammen, lad omslagene falde og slå 2 gange om pinden, 2 vrang sammen, 3 vrang.
- pind: 4 ret, lad omslagene falde, slå 4 nye masker op, stik højre pind ned under de 4 løse omslag og træk garnet igennem (se foto) til 1 ret, slå 4 nye masker op, 4 ret.
- pind: vrang over alle masker.
Disse pinde danner et insekt. Man kan så gange de 17 masker op til det antal insekter, som man ønsker i bredden, og lægge kantmasker til.
Foto af pind 7:

Det er ikke så svært :-)
Jeg har slået 72 masker op til mit tørklæde. 72 er et godt tal, da de fleste mønstre kan gå op i det, ellers laver man bare kantmasker derefter. Mønsteret dækker de 68 (4*17)af maskerne, så jeg har strikket 2 ret i starten og enden af pinden, som kantmaske.
Man tager mønsteret foroven og gentager det antal gange, man ønsker EX. 1. pind bliver i mit tilfælde til:
2 kantmasker i ret, 7 ret, 2 ret sammen, 8 ret, 7 ret (her siger man så 15 ret), 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 8 ret, 2 kantmasker i ret.
Efter jeg har strikket mønsteret færdigt ( efter 8. pind), strikker jeg 2 pinde glat, for at få lidt afstand.
Derefter har jeg forskudt mønsteret, men det er også sødt, at strikke insekterne ovenover hinanden.
Den 1. pind med forskudt mønster startes således:
2 kantmasker i ret, 16 ret, 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 16 ret, 2 kantmasker i ret.
Resten af mønsteret kommer af sig selv....

Garnet er noget fra Estonien -Evilla garn, som skifter farve over lang tid. Det ligner noget hjemmefarvet saftgarn og det er første gang jeg strikker i det.
Da jeg startede, strikkede jeg 4 pinde ret riller for at strikketøjet ikke skal rulle.
Nu giver jeg kæden videre til Sifka. Jeg håber du er frisk :-)
Meningen er så, at de, som har lyst til at strikke med, kigger på Sifkas blog og holder øje med, når hun har valgt et stykke mønster, som vi skal prøve. Derefter giver Sifka den videre til en interesseret strikker. (Sifka, du kan se i kommentarfeltet i det første indlæg om kædemailstrik, hvem der har lyst, ellers mailer du bare). Man behøver ikke stresse, da det jo er en hippieklud, bare den er sendt videre indenfor 1 uge...er det OK?
Godt så.....god fornøjelse
Sifkas blog:
www.himmelsehavet.blogspot.com