Thursday, June 21, 2007

Klar parat start...

Okay, så er jeg klar.......




Denne lille strikkeprøve skal danne grundlag for mit mønster til kædemail-hippiekluden. Det er et mønster, som var placeret midt på det gamle undertøjssæt, som jeg fandt i et gammelt håndarbejdsblad fra en gang i 70´erne. Det ligner et insekt eller et hjerte, hvis man strækker det lidt. Det er godt nok ikke så luftigt et mønster, men der skulle jo være frit slag og det skulle være sjovt....ikk!




FAKTA:




Mønsteret går over 17 masker.






  1. pind (retsiden): 7 ret, 2 ret sammen, 8 ret.


  2. pind: vrang over alle masker.


  3. pind: 6 ret, 2 ret sammen, slå garnet 2 gange om pinden, 2 ret drejet sammen, 6 ret.


  4. pind: 5 vrang, 2 vrang sammen, lad omslagene falde, slå igen garnet 2 gange om pinden, 2 vrang sammen, 5 vrang.


  5. pind: 4 ret, 2 ret sammen, lad omslagene falde og slå igen 2 gange om pinden, 2 ret drejet sammen, 4 ret.


  6. pind: 3 vrang, 2 vrang sammen, lad omslagene falde og slå 2 gange om pinden, 2 vrang sammen, 3 vrang.


  7. pind: 4 ret, lad omslagene falde, slå 4 nye masker op, stik højre pind ned under de 4 løse omslag og træk garnet igennem (se foto) til 1 ret, slå 4 nye masker op, 4 ret.


  8. pind: vrang over alle masker.



Disse pinde danner et insekt. Man kan så gange de 17 masker op til det antal insekter, som man ønsker i bredden, og lægge kantmasker til.




Foto af pind 7:






Det er ikke så svært :-)


Jeg har slået 72 masker op til mit tørklæde. 72 er et godt tal, da de fleste mønstre kan gå op i det, ellers laver man bare kantmasker derefter. Mønsteret dækker de 68 (4*17)af maskerne, så jeg har strikket 2 ret i starten og enden af pinden, som kantmaske.


Man tager mønsteret foroven og gentager det antal gange, man ønsker EX. 1. pind bliver i mit tilfælde til:


2 kantmasker i ret, 7 ret, 2 ret sammen, 8 ret, 7 ret (her siger man så 15 ret), 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 8 ret, 2 kantmasker i ret.


Efter jeg har strikket mønsteret færdigt ( efter 8. pind), strikker jeg 2 pinde glat, for at få lidt afstand.


Derefter har jeg forskudt mønsteret, men det er også sødt, at strikke insekterne ovenover hinanden.


Den 1. pind med forskudt mønster startes således:


2 kantmasker i ret, 16 ret, 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 15 ret, 2 ret sammen, 16 ret, 2 kantmasker i ret.


Resten af mønsteret kommer af sig selv....

Jeg har valgt pinde 3.5.
Garnet er noget fra Estonien -Evilla garn, som skifter farve over lang tid. Det ligner noget hjemmefarvet saftgarn og det er første gang jeg strikker i det.
Da jeg startede, strikkede jeg 4 pinde ret riller for at strikketøjet ikke skal rulle.

Nu giver jeg kæden videre til Sifka. Jeg håber du er frisk :-)

Meningen er så, at de, som har lyst til at strikke med, kigger på Sifkas blog og holder øje med, når hun har valgt et stykke mønster, som vi skal prøve. Derefter giver Sifka den videre til en interesseret strikker. (Sifka, du kan se i kommentarfeltet i det første indlæg om kædemailstrik, hvem der har lyst, ellers mailer du bare). Man behøver ikke stresse, da det jo er en hippieklud, bare den er sendt videre indenfor 1 uge...er det OK?

Godt så.....god fornøjelse

Sifkas blog:

www.himmelsehavet.blogspot.com

13 comments:

Sifka said...

Oh my God - får præstationsangst, men jeg er da frisk - 'følig :)

Anonymous said...

Og hvem skal så ha den hippieklud når engang den er færdig?????

LineMo said...

*Hej

Jeg vil også stadig være med
min blog hedder http:2ret2vrang.blogspot.com

Line

Annette said...

Sikke et flot mønster du har fundet... jeg vil nu forberede mig til det bliver min tur...

Janos said...

Aha, så faldt ti-øren også her hos mig, vi strikker hver vores klud efter andres mønster-anvisninger!
Jeg troede, at tørklædet skulle sendes rundt mellem os.
Dummernik ;-)

Så til dig, Anonyme, så skal du selv ha' den!
For øvrigt forstår jeg ikke helt din kommentar, den virker lidt syrlig, måske også fordi du vælger at være anonym?!

Jeg har kigget mønsterbøger, og der er jo meget at vælge imellem, men mon ikke jeg får valgt noget, inden det bliver min tur.
Glæder mig til at se, hvad i andre finder på...

HANNE said...

Sifka, du har ikke noget at være bange for, du finder på noget, som du kan lide og så smitter det helt sikkert :-)
Hej Anonyme, velkommen til god strikkekarma....
Line...godt du vil være med
Annette, tak, det er sjovt at rode i sine gemmer.
Janos.....du er ikke nogen dummernik (har Torben taget computeren fordi du sagde røv)?

Anonymous said...

Hej Janos
Jeg var anonym fordi jeg ikke selv har en blog.
Det var nu ikke meningen jeg ville lyde syrlig, men ti-øren var altså ikke gået op for mig og jeg synes det var lidt mærkeligt at sende sådan en klud rundt som alle skulle strikke på og så var jeg da nysgerrig.
Sorry hvis nogen har følt sig stødte af den grund.
Venlig hilsen Kirstine Birch

Julia Zahle said...

Wow - det er et flot mønster!!!

Sifka said...

Jeg har lige strikket en række af dit fluemønster, men min pind 7 bli'r anderledes end din forskrift!

pind: 4 ret, lad omslagene falde, slå 4 nye masker op, stik højre pind ned under de 4 løse omslag og træk garnet igennem (se foto) til 1 ret, slå 4 nye masker op, 4 ret.

Det giver 4+4=8 ret som mellemrum men jeg får 4+3=7 ret.

Efter pind 8 har jeg 72 masker på pinden.

lifeondyssen said...

Scary !! kan jeg nu leve op til dit flotte mønster .. hopper i rodeskuffen ;o)

HANNE said...

Hej Sifka
Det skulle gerne ende med 9 masker i mellemrummet: slå 4 m op strik 1m om de faldne omslag, slå 4 m op.
Fotoet viser kun de første 4m og den maske man strikker om omslagene.
Håber det hjælper, ellers mail :-)

Unknown said...

Jeg er i fuld sving med pindene..
Et ualmindelig flot mønster og da ikke så svær som det ser ud :-)
Jeg har ikke haft problemer med at få det til at gå op!
Men Hanne, hvor mange mønsterrapporter strikker du? Jeg tror jeg hopper videre efter 5 rapporter..
Rigtig spændende projekt :-)

HANNE said...

Hej, min klud kommer på bloggen i aften. Det er efter egen smag, hvor langt man strikker hvert mønster eller om man bytter om på rækkefølgen.