Saturday, April 14, 2007

Weekend

Ahhh, weekend, solen skinner og ungerne er søde. Jeg har handlet, vasket tøj og støvsuget, så jeg er friiii.

Sidsel går og fanger guldfisk i bassinet, så vi kan tømme det i morgen, der er mange små nye og frøerne springer om benene på hende. Hun er ikke sart, den unge dame, hun er den type, som man kan efterlade i skoven i 14 dage, uden at være bekymret for, om hun overlever.

Jeg tror jeg vil lave en lille dam i bunden af haven, sådan en med noget rislende vand, det elsker jeg.

Torvet lokkede med kobjælder og efeu i dag, så der skal også plantes lidt.

Inde ved naboen er de i gang med at lægge sten og næste weekend er de nået til os. Det er skønt med flittige og venlige håndværkere, som bare går i gang og leverer varen. Det bliver dejligt med nye fliser, man kan sætte nogle flotte krukker på og måske en lille bænk.
Minnie er træt i dag, hun var forbi dyrlægen fordi hun "kælkede" med rumpen. Det viste sig, at hendes kirtler i rumpen var ømme og store, så hun ikke selv kunne tømme dem. Hun er sur på dyrlægen lige nu og hun vil helst have lov at bide ham, for et par fingre i en øm rumpe er ikke særlig sjovt!!! Hun må hellere blive forkælet resten af weekenden.

Wednesday, April 11, 2007

Hvor blev dagene af?

Så smuttede både tirsdag og onsdag mellem fingrene på mig. Hvor blev de af? Jeg synes jeg har sat til møder hele tiden, arbejdet med den nye klubstruktur i Silkeborg skal være på plads og sendes til høring snarest, og den er ærlig talt ved, at trække tænder ud på de fleste!!! Men jeg kan næsten love, at der ikke bliver noget med SFO2 her i byen!
I morgen har jeg "kun" et møde og så er der lige 3 timer med ungerne i klubben og så venter der en rodbehandling ved tandlægen.....jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal undslippe. Tro mig, jeg har vendt alle flugtplaner i hovedet, men det nytter nok ikke noget....min værste angst er tandlægen!!! Jeg bliver klam over det hele og får kvalme og spænder så meget, at jeg langer ud efter ham ved det mindste jag i tænderne. Han ved det godt og han prøver virkelig at berolige mig.......hvorfor kan jeg ikke bare komme i narkose hva`??? Vi lever da i et samfund, hvor kvinder frit kan vælge kejsersnit og jeg har født mine med smerte, så har jeg ikke en narkose eller to tilgode??? :-O Så rolig Hanne, nu ikke panikke og blive hysterisk...tag det helt roligt....drik en øl...eller ti!
Mænd i kitler er skræmmende, endnu mere hvis de taler tysk....."Wir haben anderen metoden"....GYS

Monday, April 9, 2007

Hvad blev der af et godt stykke håndværk???





Disse skønne figurer og lignende pryder gamle huse, broer og teatre.








Overalt er der gjort en masse ud af arkitekturen.




Det kunne man godt savne, når man tager et kig ned gennem Borgergade i Silkeborg, hvor den ene store klods efter den anden skyder op.....Gad vide hvad de tænker, de arkitekter, som står bag.....profitmagere!







En forelskelse jeg gjorde dernede, var i maleren Alphonse Mucha.








Han er da skøn......

Strikkehunger

Efter 5 dage uden strikketøj i hænderne, vil jeg ikke beskæftige mig med ret meget andet resten af dagen, end den grønne trøje, den belgiske chokolade fra ferien, lidt rødvin og en let aftensmad, serveret af tøserne.
Billedet er trappeopgangen på hotellet. Jeg synes den var så flot.

Hjemme igen

Så er jeg hjemme igen, mæt på oplevelser og en lille smule træt. På 4 dage har jeg været udendørs fra kl 9.30 til kl ca 22 og travet og travet. Det har været dejligt, at have Tommy for mig selv og vi har nydt hvert et minut.
Frederikke var hjemme, da vi åbnede døren kl 01 her i nat. Hun havde ventet længe, for flyveren var forsinket. Hun har åbnet gaverne og er godt tilfreds. I morgen tidlig henter jeg Sidsel, hende har jeg ikke set i 10 dage, så hun må have en masse at fortælle. Det er dejligt med sådan nogle store tøser:-)
I dag nåede vi en tur mere af den gode fodmassage og senere var Tommy inde et sted og få ordnet ryg og nakke. Han havde en lille dame til at gå rundt på ryggen og "knække" de rigtige steder. Han siger hun var rigtig sød (for at drille mig)...Så siger jeg bare, at han lugter af sure tæer, helt op i nakken!! Han vil foreslå Silkeborg Ungdomsskole, at de laver et undervisningshold i Thai-massage, så vil han sende tøserne derop...han bliver vist klogere.
Vi spiste frokost på en KFC ting (kentucky fried chicken), de var allevegne dernede. Jeg synes det var en blandet fornøjelse, jeg kunne ikke rigtig finde kyllingen under friturelaget. Så var det langt bedre det vildsvin, de serverede i aftes på Svejk. Det var et kulørt sted med gang i den. Der var tjenere, udklædte som soldater, som sang og spillede, man måtte male på væggene og humøret var lystigt. Det kunne minde en smule om en oktoberfest i Tyskland og jeg skulle lige hilse og sige, at jeg er kommet i skarp træning, når vi snakker øl!!
Nåh, det er også dejligt hjemme og jeg glæder mig til i morgen, så jeg kan komme ud i haven og se, om der er sket noget. Det er også skønt, at der er Æ, Ø og Å på tastaturet igen :-)
Sov godt til de natteravne, som sidder derude og blogger....

Saturday, April 7, 2007

Aaav mine foedder

209 trin op og 209 trin ned, det er hvad han byder mig, mens han griner lidt for sig selv! Vi har travet siden i morges og var godt oemme i benene, da vi kom forbi et lille sted med thai foot massage. Glade gik vi derind og fik den skoenneste omgang fod og benmassage man overhovedet kan droemme om. En halv time med skankerne i kyndige og staerke thaidame-haender. Det var billigt og det var Tommys grin ogsaa, da den foer saa soede thaidame spurgte, om jeg havde baby i maven!!!!! Jeg synes selv jeg tog det paent, men det gjorde gemalen ikke, han grinte og mente bagefter, at jeg skulle have noget motion, derfor tog vi trapperne op til Prags borg (han skulle jo ikke tro, at kondien fejlede noget)!
Vi har vaeret paa Karls-broen. Vi rendte spidsrod mellem alle gadesaelgerne, som alle solgte naesten det samme: malerier, emaljehaarspaender, fotos og traating. Vi fik set den anden side af floden og alle ambassaderne. Alle vegne er bygningerne utrolig flotte. Mange i jugendstil.
Vi fandt en New-Yorker butik med udsalg(der er nogle piger, som kan glaede sig) og vi oplevede et overfald paa gaden. Heldigvis var der to unge fyre, som loeb efter tasketyven og en tredie, som lige kom imod ham, sparkede intuitivt ud efter ham og faeldede ham. Han fik en gang prygl og smed tasken fra sig....saa gaar der vist et stykke tid, foer han kan loebe igen..haha. I det hele taget er politiet meget synlige i gadebilledet. Der er mindst to betjente for hver sidegade og der er hele tiden gang i noget.
Tommy tager sig lige en morfar, han er nok blevet traet af trapperne. Maaske skulle jeg lige snige mig rundt om hjoernet. Jeg saa en butik med de fineste paaskeaeg og belgisk chokolade....det er jo paaske :-)
I aften skal vi nok paa en restaurant, soldaten Svejk, og spise vildsvin. I aften vil jeg altsaa smage det absinth og maaske lidt blommebraendevin....ikke saa mange oel....
I morgen vil Tommy ned til de to soede thaidamer igen(tror i de beholder ham)? Jeg har sagt til dem, at de skal laere ham hvordan man goer. Jeg vil bruge nogle af hans penge imens...haha
mange penge....

Sikke al den oel....

Ja det blev lidt sent i gaar.... Vi var ude at se et stort bryggeri i udkanten af Prag, og der skulle hele tiden smages paa oel...og der skulle lige hilses og siges, at stoerrelsen paa oel, ikke passer til fru Laursen!!! Du kan faa oelkrus, som er en meter hoejt hernede, saa jeg var svimmel foer aftensmaden, som skulle bestaa af div. tjekkiske specialiteter.
Mon ikke sengen stod stille, selvom det foeltes anderledes!!!
Paa vores bytur tidligere paa dagen, saa vi et bryllup. Det var noget anderledes end hjemme. Brudetoejet var utrolig smukt, naermest en nationaldragt og bilerne var pyntet paa en anderledes maade med store buketter foran og baand med ringe i alle vinduerne.
Vi var ogsaa ude at koere med hestevogn rundt i de helt smaa gader, det var hyggeligt. En sjov detalje var, at naar hesten skulle af med nogle paerer, saa havde kusken en fin stang med pose, saa han lige kunne snuppe dem frisk fra rumpen, samtidig med, at han styrede vognen.
Prag er en ungdommens by, naar vi snakker butikker. Gade op og gade ned med alverdens glitter og nitter! Vi fandt en del butikker med de rigtige badges og tasker og tshirts, som lige kunne falde i toesernes smag. Maaske er de heldige???
Garnbutikker i Prag...hmmm....jeg fandt en i et stormagasin, men det var meget syntetisk. Jeg fandt dog nogle farvestraalende haeklenaale, som kom med hjem. Der bliver overhovedet ikke strikket en pind hernede!!!!
I dag vil vi en tur ned paa Karlsbroen. Jeg har proppet brysteholderen med sedler, saa jeg er klar til at blive rullet....de faar IKKE mine penge!!!!-ikke uden kamp i hvert tilfaelde!!
Naa, Tommy venter med traveskoene paa, jeg maa hellere slutte, hav det godt.