Sunday, January 11, 2009

Fru Kofoed´s madbrød

Vi har en bette madklub herude i den lille by, sådan en spis-og-skrub-af ordning, hvor værtsparret sørger for borddækning, mad og drikke og oprydning. Gæsterne skal bare komme at spise, hygge og gå hjem igen efter maden. Ideen kommer fra Signe Wennebergs bog "Kom sammen"
Vi har så tilføjet nogle ekstra ting til konceptet, blandt andet at hver voksen smider 50 kr. i "Madkassen" hver gang, som så skal bruges til fælles oplevelser gennem året.
En anden ting er deling af de gode opskrifter og i torsdags var der en af dem: Fru Kofoeds madbrød :O)

DEJ:

1 pakke gær
4-5 dl. lunkent vand
lidt god olivenolie
1 slat salt
2 spsk. honning
200 g. 5-kornsblanding fra Nutana
Durummel til det begynder at klumpe
Hvedemel til dejen er glat og smidig

Det var sådan det blev sagt, med sjatter og klumper og det hele. Jeg prøvede i går og det virkede :O)

Dejen æltes sammen og hæver i en times tid.

Når dejen har hævet, deler du den til to aflange, lidt flade brød og lægger dem på bagepapir i bradepanden.
Derefter tager du en pose revet mozarella ost og fordeler på toppen af de to brød, hælder en sjat olivenolie over, samt noget oregano eller timian. Så prikker du det godt ned i dejen med fingrene. Der må gerne være huller, for dejen skal nemlig efterhæve en halv time og så bage 15-20 minutter ved 200 grader.

Voila, så har du et godt madbrød med kerner, som selv de mindste kan lide :O)

5 comments:

Sifka said...

Det er så noget vi godt kan li'! Rigtig dejlig søndag:)

Samtal från min trädgård said...

Det ser så läkkert ud.

HANNE said...

Tak i lige måde Sifka :O)
Samtal från min trädgård, jeg ved ikke en gang hvad du hedder, men dejligt smager det :O)

Gitte said...

Ser ualmindelig lækkert ud!

Bodil said...

God ide med den madklub - og sikke et lækkert brød.