Lækker lille dame af ubestemmelig herkomst, søger frisk hanhund, ikke kastreret til parring og hyggeligt samvær, gerne efter lidt lækkert foder.
Jeg er omkring de 30 år, sort-hvid pels, store og mørke øjne, slank af bygning og med stærke moderinstinkter, som jeg holder ved lige med min nye ven kyllingen.
Kyllingen er enebarn og nok også lidt forkælet. Fødslen var ikke hård, han var der bare lige pludselig. Kyllingen piver en gang imellem, men det forsøger jeg at undgå, ved at bære ham meget forsigtig i munden.
Jeg er til lange gåture i naturen, middage når som helst -hvor som helst.
Jeg går ofte på jagt, mest katte og fugleunger, men jeg går ikke i vejen for at jage en bil eller to ude på Viborgvejen.
Jeg er en smule jaloux anlagt, men ellers meget selskabelig. Jeg er trofast og elsker at køre i hurtige biler.
Er du frisk, gerne fræk som en slagterhund, så er jeg med på den værste næste gang jeg kommer i løbetid......for det med kyllingen holder ikke i længden, siger min mor :o)
8 comments:
hvor er hun nuttet! håber hun får sin prins.
kh.fra Island
Frida
Frida, hun trænger i den grad til et kuld hvalpe. Næste gang skal det "lykkes" :)
Stakkels lille hunde-mor, først bortadopterer hendes menneskefamilie det forkælede kyllingebarn, og så pludselig dukker det op igen, det er da lige til at blive forvirret over!
Og lad os så håbe, at løbetiden kommer hurtigt, ellers ender kyllingen med et heftigt ødipus-kompleks ;-)
Ja, hun er en stakkel, men nu er hun rolig, for hendes barn er hjemme og hun har fået nogle dråber hos dyrlægen, som siger det er meget normalt :)
Det var da litt av en kontaktannonse. Jeg håper hun får mange henvendelser, og finner tilslutt drømmemannen!!
Det var en lækker steg og en vældigt fristende kontaktannonce, siger min skønne hanhund, der dog desværre lige knap er gammel nok til at kurtisere skruksakken.
Held og lykke med projektet, et kuld hvalpe i huset er virkelig en stor oplevelse.
Hej Hanne
Hun er en dejlig lille hundepige...meget sød, men
ingen hund TRÆNGER til hvalpe p.g.a.falsk graviditet ( hvis det er derfor ) det kommer alligevel igen.
Det eneste der hjælper på det er at blive steriliseret - desværre.
Desuden er det et kæmpearbejde og kræver meget tid både at have en gravid hund og at have hvalpe og ikke mindst er det svært at skulle af med dem.
Men det er også en skøn oplevelse at have hvalpe, man skal bare lige tænke på omkostningerne først om man er villig til at give dem.
Har en veninde der har og har haft hundeopdræt i mange år og har også selv gjort de erfaringer.
Mange hilsener
Ingrid
Samsø
Hej Ingrid
tak for din hilsen.
Vi har haft hvalpe før og har nydt det meget og synes det er arbejdet værd. Hun er rigtig god til at tage sig af sine hvalpe og hun skal prøve at have hvalpe igen, når tiden passer. Hun skal bestemt ikke steriliseres med mindre dyrlægen anbefaler det. Hendes reaktion kan skyldes mange ting. Min venindes hund reagerede på nogenlunde samme måde, da hun "lånte" kyllingen, så vi har en lille mistanke om, at der er tilsat noget duftstof på legetøjet, der kan få nogle hunde til at reagere "kulret"??
Post a Comment