Friday, April 11, 2008

Færøerne

Vi landede på det smukke Færøerne uden problemer. Flyveturen var smuk og da vi fløj ind over de første øer, kunne jeg se en smuk sø, som var hjerteformet. Jeg må hjem og tjekke i min bog; jorden set foroven, om den er med der. Klipperne var stejle og vandet det klareste tyrkise, virkelig smukt - også i gråvejr.
Vi blev hentet af Heino, en af direktørerne for Casa og han havde læst på lektien og forberedt hjemturen, så fruen her kunne se de bedste steder at købe garn :) Både hans kone og svigerforældre strikker, så han vidste godt hvor han skulle hente informationerne.

I lufthavnen spottede jeg denne skønne trøje...
Først tænkte jeg: Er det mon en trøje fra firserne, som var fundet frem igen....egentlig ret cool...så jeg tog lige et par billeder (måske lidt frækt, men damen led ingen overlast)


Lidt senere fandt jeg ud af, at trøjen ikke kun var cool, men også ufattelig dyr :)
Læg mærke til lille butik nedenunder her............


Ud over at være en dyr butik, så var den også utrolig lille. Både butik og værksted på små kvadratmeter. Når der nu er sagt en masse om pris og copyright, så var hun (den ene)utrolig sød at snakke med og hun fortalte og viste frem. Hun var i gang med en meget speciel strikket brudekjole, som var bestilt. Den var i mohair, strikket med store masker og med en kæmpe ballonkant forneden. Kanten var lavet i samme strik, men fyldt ud med brudetyl, så der dannedes nogle fine runde bobler. Foroven var der en elfenbensfarvet silkekant og hun skulle også lave en underkjole til....Et besøg værd, hvis du kommer forbi.
Dagen i dag er gået med besøg i strikkebutikker og med at tage en masse billeder i gråvejr. Solen har tittet frem et par gange, men det er alligevel dejligt mildt i luften. I aftes var vi inviteret på dejlig mad af Olavur, den ældste direktør i Casa, som fortalte vidt og bredt om de dejlige øer. Han har lånt os en bil, så i morgen står der natur på programmet :)
Disse billeder er fra Tinganes, en gammel bydel hvor laugtinget lå i ældre tid. I dag er det vist kun lavmanden, som har kontor herude. Det er fredede bygninger og de er lige istandgjort. Smukt sted at trisse rundt.

I aften skal vi op i et storcenter og høre Gudrun synge...og købe mere garn:)
Jeg elsker at være her :)



10 comments:

Anne said...

Sikke dog nogle smukke huse, helt fantastisk stemningsfulde!

Den der bluse, ren 80'er, Gudrun eller ej ;-)

Jeg glæder mig til at se og høre en masse om turen, Hanne, hils ham Tommydrengen og hyg jer alt det i kan...

Anne said...

:-)

Anonymous said...

god fornøjelse til dig på Færøerne, dine billeder får mig endnu engang itl at tænke på,,,at der skal jeg op engang...

Lise said...

Sig mig, hedder de allesammen Gudrun? Det lyder som en fantastisk tur! Jeg har meget svært ved at forlige mig med 80'er-retrobølgen, det var ikke kønt dengang, og det er ikke blevet smukkere med tiden. Men alligevel, sjovt at gøre sig de tanker om trøjen og så opdage at den er in!

Frida said...

Hvor er det sjovt at se billederne fra Færøerne, og det er rigtigt dejligt at høre, at du har fået god vejledning vedr. garnbutikker :) Jeg kunne ikke lade være med at le af billedet, som du tog af damen i lufthavnen *hihi* Ellers, vil jeg lige sige at den lille butik, som du var inde i, er den berømte Guðun & Guðun butik (du kender måske stjernetrøjen fra Forbrytelsen som gik på DR1???). Jeg bor selv i Tórshavn og skal også selv i sms i aften at se lidt underholdning. Jeg kan anbefalde dig at gå ind i garnbutikken i SMS. De har masser af spennende opskrifter.
Som du måske har lagt mærke til, så er trøjer strikket på pinde 8 og 9 det helt store HIT heroppe :)
Jeg glæder mig at se, hvad du har købt :D

Anonymous said...

Du er bare lykkens pamjulefis :-)
Jeg har boet i Fuglafjórdur i knap 4 år,- min datter er født deroppe, er halv færing og er forøvrigt laaaangt ude i familie med Gudrun :0)
Ha´ en rigtig god "ferie", og sug endelig til dig,- der er SKØNT! Selv i regnvejr :-)
KH Gitte

Karen S, Lykkefanten said...

Suk, jeg får "hjemve"... hvor er der dog dejligt.
Jeg håber virkelig, at du og gemalen har en skøn tur!
Kh Karen S

Anonymous said...

Sikke dejlige ord og billeder. Tak Hanne og en fortsat dejlig tur til dig ;-)

Unknown said...

Da jeg som 13 aarig viste min moster mit nye baelte, sagde hun "alting kommer igen", fordi hun i tidernes morgen selv havde ejet saadan et. Jeg husker at jeg taenkte noget i stil med "hvad ved den gamle kaelling om mode...". Hun var 33 aar gammel ;-)) Og idag ser jeg billedet af den sweater og taenker "alting kommer igen". Men jeg taenker det kun og siger det ikke til teenagere. Vil noedig vaere "den gamle kaelling" ;-))
Glaeder mig til at se billeder af dine indkoeb !
kh
Angelika

hanneb said...

Kan godt forstå du elsker at være der, det gør jeg også. Er også som Gitte/dit og dut halv færing, hvor pudsigt egenligt:-))