Det er ikke noget, som der må laves om på, da det er det allerhelligste ved juleaften ( og her gik man og troede, at julen var hjerternes fest)??
Det startede tilbage i 1991, da jeg skulle være vært juleaften for første gang. Hjemme hos os kunne man sagtens servere gås det ene år og and det andet - uden der ville blive løftet et øjenbryn.............men...klogere skulle den uerfarne husmor nok blive........
Thi i Madsvinets hjem var man vant til andre traditioner........
Juleaften skulle der serveres:
- andesteg - ikke under 3,5 kg
- flæskesteg - helst en skinkesteg (som er ret svær at opdrive i december)
- medister fra Århusbakkens slagter
- waldorfsalat (efter svigermors opskrift)
- brunede kartofler....IKKE fra glas
- aspargeskartofler
- sovs, så englene synger
- hjemmelavet rødkål
- risalamande med kirsebærsovs
-og nu skal i ikke tro det var slut, for som årene gik og konen her blev bedre og bedre i køkkenet, blev Madsvinet også mere og mere urolig for, hvem der skulle inviteres juleaften. Rygterne gik jo om den gode julemad og folk ville gerne inviteres.....
Problemet var bare.......Madsvinets svigerfar var glad for mad...det var de to svogre også og således også Madsvinets egen familie. Svigerfar var nok den værste man kunne invitere, thi han havde en gang spist resten af medisteren, samt hele 3 portioner julemad, så der ikke var nok til om natten, hvor Madsvinet plejede at liste forbi køleskabet!!!! Godt nok skulle gæsterne trakteres....MEN denne jul glemte Madsvinet aldrig.
Problemet kunne også være, hvis Madsvinet med familie modtog en invitation til denne hellige aften..........Tænk nu hvis der bare blev serveret and!!!!! Og så ville man jo heller ikke have nogle rester til om natten og næste dag!!!!! Det var det værst tænkelig, som kunne ske for Madsvinet....nej, det drejede sig om, at holde familien hjemme og konen i køkkenet.....
Så denne velsignede dag har Madsvinets kone stået i køkkenet siden hun stod op.....Madsvinet har vimset omkring hende og tilbudt hende forskellige forfriskninger i løbet af dagen (både morgenmaden serveret og drinks og han har sågar hængt en hylde op), Anden på 4,2 kg sveder i ovnen, stegen på næsten 2 kg skal snart ind og det skal de 2,5 kg julemedister også, da det skal stege i andens fedt. Risalamanden er lavet, waldorfen står på køl og kartoflerne er klar. Jeg har sneget mig op til computeren (han har ledt efter mig en gang og kaldt med bekymret stemme) og rødkålen bliver snart snittet.
Jeg kan se frem til en aften med (ja, man skulle tro 14 gæster) mine to søde piger og selveste Madsvinet (snart med strålende forventningsfulde øjne). Han vil i løbet af aftenen blive nødt til at lægge sig ned med morgenkåbe på (Tak, Mor fordi du gav ham en ny, som kunne nå om), da alt andet tøj vil medføre for meget smerte om maven. Senere, når han har fået vejret og igen kan stå og gå, vil han sikkert tælle op, hvor mange rester, der er tilbage og igen få det der strålende lykkelige blik i øjnene......Når klokken så bliver mange og alle er blevet lidt klatøjede, vil Madsvinet lige gå ud og kigge til køleskabet og måske se, om der skulle være plads til et stykke håndmedister.......
Sådan fortsætter det, helt uden erkendelse af, at smerten i sækken nok kunne hænge sammen med fødeindtaget...........
Madsvinet er endda set indtage medister og steg på rundstykker næste morgen......
Jeg har talt 25 stykker medister a´100 gram. Jeg spiser 2 stykker, det samme gør pigerne. Jeg kan lige vove på, at give hunden og katten bare et lille stykke......mon ikke jeg skulle ringe til Guiness med det samme :)
Resten af året får han almindelig mad i mere moderate mængder, så denne ene aften er det OK, at han forvandler sig til Madsvinet (vi har selvfølgelig håneretten på vores side). Jeg har jo også den dejligste mand på jorden, som, når han igen kan gå uden smerter i maven, altid er der for os..........så velbekomme Tommy og glædelig jul til jer andre :)
