Det er ikke noget, som der må laves om på, da det er det allerhelligste ved juleaften ( og her gik man og troede, at julen var hjerternes fest)??
Det startede tilbage i 1991, da jeg skulle være vært juleaften for første gang. Hjemme hos os kunne man sagtens servere gås det ene år og and det andet - uden der ville blive løftet et øjenbryn.............men...klogere skulle den uerfarne husmor nok blive........
Thi i Madsvinets hjem var man vant til andre traditioner........
Juleaften skulle der serveres:
- andesteg - ikke under 3,5 kg
- flæskesteg - helst en skinkesteg (som er ret svær at opdrive i december)
- medister fra Århusbakkens slagter
- waldorfsalat (efter svigermors opskrift)
- brunede kartofler....IKKE fra glas
- aspargeskartofler
- sovs, så englene synger
- hjemmelavet rødkål
- risalamande med kirsebærsovs
-og nu skal i ikke tro det var slut, for som årene gik og konen her blev bedre og bedre i køkkenet, blev Madsvinet også mere og mere urolig for, hvem der skulle inviteres juleaften. Rygterne gik jo om den gode julemad og folk ville gerne inviteres.....
Problemet var bare.......Madsvinets svigerfar var glad for mad...det var de to svogre også og således også Madsvinets egen familie. Svigerfar var nok den værste man kunne invitere, thi han havde en gang spist resten af medisteren, samt hele 3 portioner julemad, så der ikke var nok til om natten, hvor Madsvinet plejede at liste forbi køleskabet!!!! Godt nok skulle gæsterne trakteres....MEN denne jul glemte Madsvinet aldrig.
Problemet kunne også være, hvis Madsvinet med familie modtog en invitation til denne hellige aften..........Tænk nu hvis der bare blev serveret and!!!!! Og så ville man jo heller ikke have nogle rester til om natten og næste dag!!!!! Det var det værst tænkelig, som kunne ske for Madsvinet....nej, det drejede sig om, at holde familien hjemme og konen i køkkenet.....
Så denne velsignede dag har Madsvinets kone stået i køkkenet siden hun stod op.....Madsvinet har vimset omkring hende og tilbudt hende forskellige forfriskninger i løbet af dagen (både morgenmaden serveret og drinks og han har sågar hængt en hylde op), Anden på 4,2 kg sveder i ovnen, stegen på næsten 2 kg skal snart ind og det skal de 2,5 kg julemedister også, da det skal stege i andens fedt. Risalamanden er lavet, waldorfen står på køl og kartoflerne er klar. Jeg har sneget mig op til computeren (han har ledt efter mig en gang og kaldt med bekymret stemme) og rødkålen bliver snart snittet.
Jeg kan se frem til en aften med (ja, man skulle tro 14 gæster) mine to søde piger og selveste Madsvinet (snart med strålende forventningsfulde øjne). Han vil i løbet af aftenen blive nødt til at lægge sig ned med morgenkåbe på (Tak, Mor fordi du gav ham en ny, som kunne nå om), da alt andet tøj vil medføre for meget smerte om maven. Senere, når han har fået vejret og igen kan stå og gå, vil han sikkert tælle op, hvor mange rester, der er tilbage og igen få det der strålende lykkelige blik i øjnene......Når klokken så bliver mange og alle er blevet lidt klatøjede, vil Madsvinet lige gå ud og kigge til køleskabet og måske se, om der skulle være plads til et stykke håndmedister.......
Sådan fortsætter det, helt uden erkendelse af, at smerten i sækken nok kunne hænge sammen med fødeindtaget...........
Madsvinet er endda set indtage medister og steg på rundstykker næste morgen......
Jeg har talt 25 stykker medister a´100 gram. Jeg spiser 2 stykker, det samme gør pigerne. Jeg kan lige vove på, at give hunden og katten bare et lille stykke......mon ikke jeg skulle ringe til Guiness med det samme :)
Resten af året får han almindelig mad i mere moderate mængder, så denne ene aften er det OK, at han forvandler sig til Madsvinet (vi har selvfølgelig håneretten på vores side). Jeg har jo også den dejligste mand på jorden, som, når han igen kan gå uden smerter i maven, altid er der for os..........så velbekomme Tommy og glædelig jul til jer andre :)
17 comments:
Håber, at han er kommet på højkant igen, måske allerede i gang med natmaden.
Glædelig julenat til jer alle...
Sikke et heldigt svin!!
Øf til ham og glædelig 1. juledag til resten af jer,
KH Julie
Anne, han er i køleskabet igen her til morgen :)
Julie, glædelig jul
Det var dog en herlig tradition, og ret morsomt, så må det da også være en fornøjelse at lave maden, når den bliver så værdsat.
Glædelig jul
Sus
Hmmm - jeg synes nu han lignede en pæn og almindelig mand.... Men jeg kender godt de der Madsvin, som dukker op i juledagene :o)
Det gik vel ikke som her: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-9825749.html
Rigtig god jul til dig og dine.
Kh Susanne, som fik et kig i din Tilda bog....
Nøj, han er heldig at han har en dejlig kvinde som dig, nu hvor han forvandler sig sådan d. 24. December.
Var natmaden godt? Læste i øvrigt, at der er flere der har været indlagt pga. de har forspist sig, ikke underigt, kom jeg til at tænke på dit madsvin. *G*
Pyhh, jeg bliver da helt mæt...Deltog i en julemiddag i går af næsten tilsvarende dimensioner, derfor er vores ekstrajul (1.juledag, da Helten var på arbejde d. 24)blevet til pekingand i stedet. Han er godt gift, dit Madsvin;-) Fortsat god jul til hele familien!
Er han i live endnu :-) ..eller var der rester til flere dage ;-)
Puha sikken en omgang, han dør da vist ikke af sult. Susanne kom mig i forkøbet, er han en af de 100+ danskere, der overspiste?
Han lever endnu, men han er begyndt at tænke i nytårsmenu......
Jeg ønsker deg og din familie en fortsatt gledelig jul! Jeg lo så jeg skrek når jeg leste din historie om ditt Madsvinet...jeg bor nemlig også sammen med en mann som blir et ordentlig Madsvin i høytidene :-)
Uhm, jeg sidder og savler. Jeg har holdt jul i england hos min bror og hans engelske kone. Først måtte vi vente med julen til den 25 og ellers var der hverken and, flæskesteg eller ris a l'amende, så vi skal ha' julemad nytårsaften, ja vi skal sg...hi hi
Evanette, de må på kur de herrer :)
Hanne, du må tage en god revance til nytår....hvad fik i så at spise???
Hej Hanne
Ja, revance skal der til:) Vi fik kalkunskiver, kartofler drysset med rasp, grønsager og til desert chokolade mouse. Alt sammen købt færdigt i supermarkedet og så lige varmet i ovnen. Jeg ved, jeg lyder som et utaknemmeligt skarn, men det var altså ret kedeligt. Din mand var brudt grædende sammen,fnis.
Men ellers en dejlig ferie:)
KH Hanne
Hanne, hvornår bliver sløret løftet for din ide?
Hej Miri
Ideen var at sy en fin tunika i hørstof med strikkede ærmer i råhvid. Jeg har strikket ærmerne, men har ikke haft tid til at sy i ferien. Der kommer billeder, når jeg er færdig :)
Heldige svin - og hvor er det sjovt skrevet!
Post a Comment