Monday, May 28, 2007

At gøre sig umage...og har du hørt..........

Vi skulle have gæster søndag, af den allerbedste slags. Den slags, som man gerne vil gøre det godt for, så de kommer igen.
Panikken kunne godt brede sig lidt, men der blev støvsuget og det værste ryddet bort og gemt ind i de roderum, som efterhånden vokser her i huset :-)
Så var der jo det med maden....for det var eksperten over alle madretter, som skulle forbi....og jeg skulle jo være sikker på, at hun ville spise af min mad igen....SÅ Meyer skulle komme mig til hjælp med desserten, som også startede rigtig flot med rabarber fra haven og lækre jordbær. MEN der gik et eller andet galt med cremen til triflien og jeg havde nu gjort som Meyer???? Heldigvis havde jeg en anelse, som blev reddet ved en tur ind forbi Okkels i Nygade, som har den bedste is i byen.
Jeg kunne godt have glemt alt om panik og præstationsangst, for selvfølgelig er Anne ikke den type, som ikke spiser almindelige livretter og forventer finere fransk madlavning........det vidste jeg nok også, hvis jeg tænkte mig lidt om.
Pointen er så:
Hvis man er lidt mere afslappet i forhold til at invitere venner, naboer, familie og andet godtfolk til spisning og ikke fokuserer på nullermænd og fremmede retter, så kommer overskuddet til at gøre det noget oftere helt af sig selv...Fokus på hyggen!!

Efter en lille hedetur, så kunne jeg slappe af, og hvor er det bare nogle dejlige gæster, som kom forbi og det er bestemt ikke sidste gang, der må ryges i salonen .

Der blev fortalt om vandrehistorier og om en forfatter, som hed Robert Zola Christensen, som havde skrevet afhandling om emnet. Jeg må nok indrømme at jeg - indtil andet er bevist - er blevet snøret med hensyn til den døde baby i hoppegyngen....men sådan er det jo med vandrehistorier. Man tror på dem, da de ofte er fortalt af en pålidelig kilde ( som selv har fået den fortalt af en troværdig person osv) og fortælleren gør det ikke for at lyve!! Jeg blev lidt til grin og det er ok, jeg kan tåle det MEN jeg skal lige have talt med en vis historiefortæller om den der døde baby i hoppegyngen, for den har plaget mig i mange år!!!!

Tak for en dejlig aften og tak for de fine gaver, de faldt i god jord :-)

7 comments:

Fríða said...

det lyder dejligt hyggeligt, lige de gæster sku jeg gerne ville have i mit hjem, men ak, det er for langt for dem at köre herop!
kh.fra Island
Frida

Sifka said...

Vandrehistorier er noget mærkeligt noget. Jeg hørte engang om en fortælleklub, hvor man skulle holde ne historie gående længst muligt og man skulle hele vejen ha' tilhørerne med sig. Der ville en vandrehistorie nok gøre sig.

God mandag til dig og dine :)

Sylvia said...

Du er plukket ut som vinner i bloggen min, men dog ingen premie!!! Ta turen!

Mmmmm...dette så da deilig ut!! Jeg er også slik at det må serveres litt annerledes mat når man får gjester, ikke hverdagsmat. Men i riktig godt selskap kan den enkleste mat smake som et gourmet-måltid!!!

Et vennepar arrangerer noen ganger et middagsmysterie, der gjestene får hvert sitt manuscript/rolle, og passende klær. Maten skal passe inn, og ingen vet hvem morderen er, selv ikke morderen, før i siste akt!!!!

HANNE said...

Tak i lige måde, Sifka.

Sylvia, det var da en god ide med middagsmysterier, de må have fantasien i orden :-)

Anne said...

Vi havde den allerdejligste aften, og kommer gerne igen - og rigtigt gerne til kylligeretten, den kunne let blive en livret :-)

Stakkels døde baby, og så med sådan nogle dopede forældre!!
Du må vist ha' fat i ørerne på strisseren ;-)

Losarinas mor said...

Ja, man burde bare spise sammen med de mennesker man gerne vil have det rart med! Selvfølgelig skal maden være god, men selskabet, samtalen ER jo det vigtigste. Ofte giver det et helt fint resultat, hvis man " bare" laver de retter man selv holder af og en god dessert!

Sifka said...

Hanne & Anne, det er altså en lille smule spooky den samale i har kørende! Uh, gysninger.