Saturday, April 14, 2007

Weekend

Ahhh, weekend, solen skinner og ungerne er søde. Jeg har handlet, vasket tøj og støvsuget, så jeg er friiii.

Sidsel går og fanger guldfisk i bassinet, så vi kan tømme det i morgen, der er mange små nye og frøerne springer om benene på hende. Hun er ikke sart, den unge dame, hun er den type, som man kan efterlade i skoven i 14 dage, uden at være bekymret for, om hun overlever.

Jeg tror jeg vil lave en lille dam i bunden af haven, sådan en med noget rislende vand, det elsker jeg.

Torvet lokkede med kobjælder og efeu i dag, så der skal også plantes lidt.

Inde ved naboen er de i gang med at lægge sten og næste weekend er de nået til os. Det er skønt med flittige og venlige håndværkere, som bare går i gang og leverer varen. Det bliver dejligt med nye fliser, man kan sætte nogle flotte krukker på og måske en lille bænk.
Minnie er træt i dag, hun var forbi dyrlægen fordi hun "kælkede" med rumpen. Det viste sig, at hendes kirtler i rumpen var ømme og store, så hun ikke selv kunne tømme dem. Hun er sur på dyrlægen lige nu og hun vil helst have lov at bide ham, for et par fingre i en øm rumpe er ikke særlig sjovt!!! Hun må hellere blive forkælet resten af weekenden.

3 comments:

Anonymous said...

Er det en Kleiner Münsterländer, der ligger der?? Den ligner min barndomshund...jeg smelter jo helt...
KH Britt

Anonymous said...
This comment has been removed by a blog administrator.
HANNE said...

Hej Britt
Det er et gadekryds med lidt Breton, Dansk-svensk gårdhund og King Charles Spaniel blandet sammen.KH Hanne