Sunday, April 22, 2007

En anderledes planteskole

Søndagsturen gik til Lundhede planteskole, en meget anderledes og vidunderligt spændende planteskole, med alle mulige dejlige kroge med lækkerier. Planteskolens hovedbygning er et halmhus, som har en masse sjove detaljer, måneformede vinduer, forskellige kundetoiletter med lys i gulvet og flotte stenmønstre i belægningen, kighuller til hulmuren så man kan se halmen og dørkarme af store træbjælker. Alle vegne er der nye detaljer og øjet bliver mæt inden man er halvvejs igennem.
Udenfor er der flotte pilehegn, træbaljer med blomster og små åbne hytter med stauder og andet godt, japanske haver og små arealer omkranset af buksbomhække.
Det er en planteskole, som er et besøg værd, priserne er i orden og frøsortimentet er stort.






Det var en lidt træt Anne, som tullede rundt derude, det lød næsten som om hun knirkede når hun gik, men det var bare vognen til indkøbene. Eftermiddagshygge med varme boller og lækre snacks blev indtaget ved værtindens hyggelige bord og der blev kigget lidt strik, snakket lidt og lokket en opskrift ud af mesteren på hendes gode lakseroulade. Hun smilede, da vi forlod hende, forhåbentlig ligger hun nu og trækker torsk i land foran flimmeren, omgivet af hendes søde tøser og med en hund i fodenden :-)
Lakserouladen er nu lavet og vi glæder os til i morgen, hvor der skal smages....Anne du får en Michelinstjerne af mig (-og FEM point af Etta C.)!!








1 comment:

Anonymous said...

Det lyder altså som et skønt sted!
Det er altså også skønt, at i kan dele denne haveglæde.