Jeg leger med pasteller og gammeldags hæklerier. Jeg laver strikkeprøver og smutter en gang imellem ud i haven, for at se om der er flere tegn på forår.......

I dette lille dukkehus på Sønderho Strandvej, kommer pindene til at gløde, når Fanø inviterer til strikkefestival. Jeg er sikker på, der bliver sjov og ballade, for inde i dukkehuset vil man finde både hende med den dejlige smittende latter, hende med den fede stil og et godt hold i hende den første, samt hende som er med på den værste, når der lokkes :O).........og så selvfølgelig en, som ikke snorker ret meget :O)
Jeg har også hevet bunken af bomuldsgarn ned fra hylden, jeg har nemlig set de sødeste havehynder, som vil passe godt til en hvid bænk og lidt forår. Opskriften er ganske simpel, hækl en oldemorsfirkant til forsiden og en til bagsiden, hækl dem sammen og put en af dine siddepuder fra sidste år indeni.......så er du klar til friske farver og forår :O)
Dagens chok kom på apoteket.....1739,55 kr for medicin, som rækker en måned!!!!! og min CTR udløber den 18. maj og så skal jeg starte forfra med egenbetaling på 100 %
......så fik hun lige en fiks ide :O)
Vi har haft en lille fernisering herhjemme, der er endelig kommet billeder på væggen i stuen og det har været tiltrængt længe. Nu er der farver, som man ikke kan undlade at få øje på og et lille citat med på vejen forbi :O)
Strikkeriet går langsomt og får ikke den store opmærksomhed. Det får så lidt opmærksomhed, at fruen i huset strikker alt for mange masker og glemmer at tage ind, når hun sidder med sit TV strik og halvsover.......