Sunday, January 13, 2008

Hjemme igen

Det er dejligt at komme hjem igen efter en weekend ved Vesterhavet. Endnu mere dejligt er det, når man kommer hjem til et rent hus. Det er en af reglerne her i huset. Hvis vi skal på weekend eller ferie, så bliver der gjort rent inden afrejsen.
Vi har været på den store familietur for 14. gang....samme tid, samme sted og samme flok.
Der hygges igennem og der er masser af tid til strik :)
Fredag fik jeg strikket et par Mittered Mittens i Noro SG Lite, hvilket gav en let og blød vante.
Mønsteret er let at gå til og designet af Elizabeth Zimmermann.

Et andet EZ design blev strikket færdigt og den kan godt anbefales, da den både er sjov og klædelig.
Baby Surprise jacket i Noro SG Lite (forbrug 65 gram)

Thursday, January 10, 2008

Baby Surprise Jacket


De her to "klumper" strik skal ende med, at blive til den sødeste lille Baby Surprise Jacket. Mønsteret er Elizabeth Zimmermanns og den er sjov at strikke. Garnet er Noro Silk Garden - den tynde udgave og der er ikke brugt mere end 70 gram!!!!
Jeg er spændt på at samle den til sidst og der kunne sagtens komme en mere på pindene :)

Tuesday, January 8, 2008

Småtterier

Nogle gange slår man op til lidt for meget af gangen :)
Jeg har glædet mig rigtig meget til denne her:

Baby Surprise Jacket af Elizabeth Zimmermann....

Det næste strik skulle gerne ende i en hue til mig selv.......

Chapeau Marnier fra Knitty...skal valkes, som et forsøg...

Og til sidst sådan nogle halvtvantermenudenatskullestrikkedetrælse4fingre dimser, som ikke er til at undvære.

....lidt inspireret af Sea Mineral Mittens og Composed Mitts, tilsat lidt Hanne....


Januar projekt

BOTEH SCARF bliver januars projekt til "12 projekter 2008".
Dette hæklede tørklæde er designet af Kathy Merrick og hæklet i blød alpaca fra lageret. Der er brugt 1,5 nøgle indicita.



Friday, January 4, 2008

Gæt en aldersgruppe....

Hvad sker der lige med mit badeværelse???? I løbet af 10 minutter er det forvandlet til et inferno af makeup, tøj og styling.......og hvem spiser æbler på toilettet????



..........altså, teenagere!!!!!!!!!!!!

Wednesday, January 2, 2008

Alligator mønster til pulsvarmere

Slå 43 masker op på 4 pinde (pind 3,5)
Der strikkes mønster på de første 25 masker og på de sidste 18 masker strikkes der rib (2 ret, 2 vrang).

Mønster:
1. omgang: 6 vr, 13 ret, 6 vr
2. omgang: 5 vr, 2 r sm, 5 r, slå om,1 r, slå om, 5 r, 2 dr r sm, 5 vr
3. omgang: 4 vr, 2 r sm, 5 r, slå om, 3 r, slå om, 5 r, 2 dr r sm, 4 vr
4. omgang: 3 vr, 2 r sm, 5 r, slå om, 5 r, slå om, 5 r, 2 dr r sm, 3 vr
5. omgang: 2 vr, 2 r sm, 5 r, slå om, 7 r, slå om, 5 r, 2 dr r sm, 2 vr
6. omgang: 1 vr, 2 r sm, 5 r, slå om, 9 r, slå om, 5 r, 2 dr r sm, 1 vr
7. omgang: 2 r sm, 5 r, slå om, 11 r, slå om, 5 r, 2 dr r sm

Gentag disse 7 omgange til ønsket længde ( ca. 6 gange), derefter strikkes rib hele vejen rundt (der tilføjes en maske i midten foran, for at det går op) til du ikke vil have dem længere.

Samtidig ved ribbens start, eller hvor det passer dig, strikkes de 10 første masker med en rød mærketråd, de 10 masker sættes tilbage på pinden og strikkes igen som om du bare var kommet dertil (dette gør, at du senere kan pille den røde tråd ud og strikke et lille tommelfingerhul).

Tommelfingeren strikkes ved at samle de 10 masker op + 10 masker over dem +2 ekstra i hver side. Strik ca 6 omgange rundt i glat og luk af.

Tuesday, January 1, 2008

Alligator pulsvanter

Frederikke er en lille sart frysepind. Måske fordi hun ikke har lige så meget sul på kroppen, som visse andre her i familien.........
Vi fandt et gammelt mønster til sokker, som så lidt spændende ud og en to tre, så var der strikket lidt lunt til barnet.
De sidder godt på hånden, er strikket i råhvid Karisma superwash....1 nøgle rækker....og de er tilpas anderledes til, at en teenager vil gå med dem :)