
Sunday, September 30, 2007
Snart færdig

To som elsker hinanden....

Jeg mistænker dog hunden for, at hun tror det er en hundehvalp, da der bliver passet og plejet efter alle kunstens regler.
En ting er sikkert, der er liv i huset, når de to tumler rundt :-)
Bærhue
En af de opskrifter, som kom med hjem fra Fanø, var denne her bærhue.
Den er fra Kastanien og designet af Marianne Højmann Kristensen.
Jeg købte godt nok det lækreste lilla tweed garn til formålet, men det skal nu bruges til et andet projekt.
Mine piger har altid haft bærhuer, men ikke denne her model. frederikke var heller ikke helt med på den, da hun hellere ville have en ny jordbærhue i str 14 år!!
Det gør nu ikke så meget, for jeg kender andre søde piger, som ville elske denne her :-)

Den er fra Kastanien og designet af Marianne Højmann Kristensen.
Jeg købte godt nok det lækreste lilla tweed garn til formålet, men det skal nu bruges til et andet projekt.
Mine piger har altid haft bærhuer, men ikke denne her model. frederikke var heller ikke helt med på den, da hun hellere ville have en ny jordbærhue i str 14 år!!
Det gør nu ikke så meget, for jeg kender andre søde piger, som ville elske denne her :-)

Thursday, September 27, 2007
Spirrevipstrik

Jeg strikker en raglansweater, fra oven og ned og jeg synes den bliver rigtig retro :-)
Trøjen er hurtig at strikke og findes i bogen med to farver. Modellen er rummelig og lidt rå, lige som den skal være. Jeg har allerede farverne til nummer to klar, så glæd jer drenge.....bløde pakker er in....
Monday, September 24, 2007
Fanø, fest og farver
Det har været den dejligste weekend i mands minde.
Fanø, strikkefestival, lækkert garn, sol, strand og vand, eventyr og det bedste af det hele, det dejlige selskab. Vi har råhygget, snakket, spist dejlig mad, strikket, spillet, drukket, soppet, snorket om kap og lært en masse, både af hinanden, men også af de gode undervisere.
Det er bestemt ikke sidste gang....Tak piger, i er dejligt selskab :-)


Selvfølgelig blev der også købt en lille smule garn.....dette mikro tørklæde blev strikket af det tyndeste Noro garn, man kan forestille sig. Det er cashmere, viscose og nylon og superblødt at røre ved.
Fanø, strikkefestival, lækkert garn, sol, strand og vand, eventyr og det bedste af det hele, det dejlige selskab. Vi har råhygget, snakket, spist dejlig mad, strikket, spillet, drukket, soppet, snorket om kap og lært en masse, både af hinanden, men også af de gode undervisere.
Det er bestemt ikke sidste gang....Tak piger, i er dejligt selskab :-)



Thursday, September 20, 2007
De skrøbelige mennesker
Jeg møder dem af og til i mit arbejde med børn og unge, de skrøbelige mennesker.
Dem, som har antennerne stillet ind på andres humør og følelser....eller bare en dårlig atmosfære.
De opdager det med det samme, langt før os andre, som måske ikke engang lægger mærke til det.
De ser det, mærker det og agerer efter det.....nogle bliver dårligt tilpas af det.........andre fortrænger og andre igen øver sig hver dag i at omsætte det, så de kan kommer igennem dagen.
I mit arbejde skal vi være gode til at finde dem, guide dem, lære dem og tale med dem om deres måde at modtage verden.
De er vigtige for os.
De har et budskab til os.
Man kan sammenligne med de kanariefugle, som blev sendt ned i minerne i England......Når fuglen (den lille og skrøbelige) døde, så var det med at komme op, for så var der en farlig atmosfære......man kunne dø af det!!!
Når jeg møder disse mennesker, så ved jeg, at de kan vise mig om der er problemer på vej, en dårlig lugt i bageriet eller noget, som vi bør gøre anderledes.
Jeg ville ikke undvære dem.
De er en god rettesnor.
De fortæller os, at vi skal stoppe op og kigge os omkring.
At vi kan gøre det bedre.
Så vi ikke "dør" af det..........................
Dem, som har antennerne stillet ind på andres humør og følelser....eller bare en dårlig atmosfære.
De opdager det med det samme, langt før os andre, som måske ikke engang lægger mærke til det.
De ser det, mærker det og agerer efter det.....nogle bliver dårligt tilpas af det.........andre fortrænger og andre igen øver sig hver dag i at omsætte det, så de kan kommer igennem dagen.
I mit arbejde skal vi være gode til at finde dem, guide dem, lære dem og tale med dem om deres måde at modtage verden.
De er vigtige for os.
De har et budskab til os.
Man kan sammenligne med de kanariefugle, som blev sendt ned i minerne i England......Når fuglen (den lille og skrøbelige) døde, så var det med at komme op, for så var der en farlig atmosfære......man kunne dø af det!!!
Når jeg møder disse mennesker, så ved jeg, at de kan vise mig om der er problemer på vej, en dårlig lugt i bageriet eller noget, som vi bør gøre anderledes.
Jeg ville ikke undvære dem.
De er en god rettesnor.
De fortæller os, at vi skal stoppe op og kigge os omkring.
At vi kan gøre det bedre.
Så vi ikke "dør" af det..........................
Tuesday, September 18, 2007
Subscribe to:
Posts (Atom)