Saturday, March 24, 2012

Forår

Med sådan en omgang dejligt vejr og fri weekend, kan man da kun blive glad i låget.
Jeg har nydt solen i min have, vasket tørrestativet af og givet klemmerne en omgang sulfo, så vasketøjet kan komme udenfor og blive dejlig frisk i den kommende tid.
Stauderne har fået en finjustering og der er nu gjort klar til lidt bål. Måske gider ungerne i aften, ellers gør jeg det bare selv, for jeg elsker bål og have nydning.
Begge hundene har nydt at ligge i solen og har været mere ude end normalt. Begge, fordi vi siden sidst, har fået en ekstra hund i huset. det er egentligt Tommys hund, men vi andre smug klapper den, når han ikke er hjemme. Bølle, som vidunderet bliver kaldt, er med sin far på kontoret hver dag og den er så populær, at medarbejderne har små madpakker med til ham. Minnie bliver pænt hjemme, så har hun også lidt fred, for det kræver sin hund at følge med Bølle.

Hæklet halsrør til forårsvejret

Jeg har fået strikket og hæklet en hel del siden sidst, der lød et pip herinde fra. Det meste ligger på Ravelry og andet er sendt ud i verden, uden at blive vist frem. Det gør heller ikke så meget, bare det skaber glæde, hvor det er.
Ellers er al min fritid gået med at planlægge strikkefestival sammen med de andre skønne damer i Grib Garnet. Det er rigtig spændende, men også et stort arbejde. Sidste weekend var vi på messe i Middelfart, for at gøre lidt reklame for festivalen og hold da op, hvor blev vi godt modtaget. Det var meget overvældende og rigtig rart at få god feedback. Vores katalog med alle 100 workshops ligger på hjemmesiden lige her og den 30. marts starter tilmeldingen gennem Billetlugen. Hold øje med hjemmesiden, snart kommer der en masse info om hvilke butikker, som kommer og sælger lækkert garn til festivalen.


Thursday, October 6, 2011

Hækle guru



Jeg havde fornøjelsen af at være sammen med denne fantastiske og yderst humorristiske hækleguru. Nu har hun lige hæklet en ny bog og inviteret strikkere til at designe til en anden ny bog, som begge udkommer lige om hjørnet. Sidsel forstår at komme med nye friske ideer gang på gang...ikke noget med hæklede lyseduge eller flag her, nytænkning- kreativitet- moderne og fed stil.....du styrer Sidsel.
Jeg skal hækle til jeg bløder, når bogen lander, for jeg fik et lille sneakpeak ovre på Fanø ;o)


Sidsel har lavet en give-away ovre på sin blog:





Jeg krydser fingre for jer alle :O)


Thursday, September 29, 2011

Fanø hækling

På Fanø blev der ikke strikket en eneste maske, der blev derimod hæklet rigtig mange små firkanter i alle mulige og umulige farvekombinationer. Glad hækling, hvis du spørger mig.



Alle de små lapper er nu samlet til et 2 meter laaangt tørklæde, som skal gøre efteråret lidt sprælsk. Der er ikke to lapper, der er ens og jeg har ikke tal på hvor mange ender der skulle være hæftet, hvis jeg ikke havde kendt et lille trick med at hækle og hæfte samtidigt :O)


Tørklædet er hæklet i Karen Noe´s tynde bomuld 8/2 på nål 2,5mm og det er ikke sidste hækleprojekt, der bliver hæklet i det skønne garn :O)

Wednesday, September 28, 2011

Grib garnet...strikkefestival i Silkeborg 2012

Til alle dem, som ikke kan få nok af dejligt strik, inspiration og skønt samvær med ligesindede.....
Nogle kreative og godt tænkende kvinder har sat sig sammen i Silkeborg og begyndt et stort stykke arbejde med at lave en strikkefestival med rigtig mange happenings, strikkeinput og boder. Kig ind på hjemmesiden og følg med i, hvad der sker. Festivalen foregår den 14. - 17. juni 2012 i Silkeborg.

Sunday, September 18, 2011

Fik du bulen væk fra trøjen mor?

Der strikkes herrestrik i disse småkolde dage og den første trøje til herren, havde en mistænksom bule midt på maven, som blev kommenteret meget, da herren prøvede den.

Teenageren må have hørt med inde fra kammeret, for da den lå til tørre næste dag, gik hun forbi og kiggede kort og sagde: "Fik du bulen væk fra trøjen, mor"?

Lidt smågrinende fik jeg fortalt hende, det altså var faderens mave og ikke trøjen, som havde en mistænkelig bule :O)
Sådan kan det gå, når man ikke kan "se, hvad der bliver snakket om"

Trøjen er ikke set siden den blev tør, så derfor ingen billeder endnu, men det kan røbes, der er et stort amerikansk flag foran.

Herrestrik nr. to er efter et ønske om sådan en old school ternet vest til golf........øh, jow...hvor er det lige man finder en opskrift på sådan en?
Det gør man ikke, så derfor gør man som man plejer.........gør det selv metoden.

Jeg kan i alle tilfælde konstatere, jeg skal have briller, hvis jeg skal brodere flere af den slags veste, men herren synes det ser godt ud og smiler, så mon ikke det er umagen værd.
Måske man skulle give ham en lille butterfly, bare for sjov :O)

...kan se der lidt til venstre i billedet har været en hund!!!!



Hunden skal i alle tilfælde ikke gnubbe sig op af mit strikketøj igen, for så ender den selv i et stykke strik med tern og det ville være et ømt syn :O)




Thursday, September 1, 2011

Tingfinder

Jeg kender en tingfinder, sådan en rigtig skrap tingfinder som Pippi Langstrømpe. Hver eneste gang jeg kigger forbi hendes blog eller på Pinterest, så har hun fundet et eller andet fantastisk. Jeg er vild med hendes blog, især hendes smukke broderier....hun har en vildt lækker smag :O)
Du kender hende sikkert i forvejen ellers kig forbi min absolutte favoritblogger lige her.

Sidst jeg var forbi Pinterest havde hun pinned et rigtig fint hæklet tørklæde, som en fransk dame havde hæklet. Der var desværre ingen opskrift eller anvisning, det eneste jeg kunne tyde mig frem til på mit forældede gymnasiefransk, var ordet Supersoft garn.....og Supersoft ved man jo nok hvad er, det er jo det, som isolerer hele mit arbejdsværelse, hvis man skal tro på resten af familien :O)

Heldigvis er jeg god til at lure et mønster, så nu er jeg i gang med hæklenålen igen :O)


Wednesday, August 10, 2011

Little Baby Sweater fra Purl Bee

Det er ikke strikkeriet, der har plaget mig denne sommer. Jeg har været mere til hækling og andre små projekter.
Der har været masser af fin inspiration, men lysten til retmasker har ikke været overvældende, indtil jeg så denne her lille frækkert ovre hos Purl Bee :O)
Den kan man da kun få lyst til at strikke....