Monday, June 27, 2011

Tæppe test 2


Endelig det rigtige garn at teste med.
Jeg har prøvet et nyt hæklemønster, som hedder Wattle Stitch. Mønsteret give god fylde og kan strækkes begge veje. Farven er rød på den helt rigtige måde og den lyse mint klæder den rigtig godt.
Tanterne har garnet, som hedder Havblik og det er dejligt at arbejde med.

Wednesday, June 22, 2011

Hækle hækle hækle





Mens vi venter på at dø, kan vi lige så godt hækle lidt fis og ballade......


-eller, mens vi venter på det garn vi har bestilt, kan vi lige så godt bruge nogle rester :O)


Lillepige kjole hæklet i rester i forskellige kvaliteter.

Alt for stor til den baby, som skulle have den (- hmpff, jeg hækler da bare en mindre).

Inspireret af en vidunderlig kjole set på nettet, desværre uden opskrift.

Friday, June 10, 2011

Når man bare ikke kan vente.....

Jeg hæklede lige et test tæppe, mens jeg venter på det rigtige garn fra Tante Grøn.
I morgen skulle posten gerne være her med forsyningerne. Ærgerligt der er så langt til Odense.
Tæppet her er ok i midten, men jeg er ikke helt tilfreds med kanten. Farverne er også lidt "både og" De virker lidt plantefarvede. Heldigvis kender jeg en del babyer, som mangler små hygge tæpper, så jeg prøver lige igen og så får jeg jo brugt en masse rester :O)

Sunday, May 29, 2011

Sjal fra Rasmilla



Det er ikke nemt at vedligeholde sin blog med strik, når det meste af det man strikker er en hemmelighed.


Det her sjal er overhovedet ikke hemmeligt.


Jeg var til Rasmilla Homeparty i Viborg for et stykke tid siden og Sanne havde et lignende tørklæde på. Det var absolut et smukt tørklæde, så jeg hapsede opskriften og garn i min indkøbskurv, men som sædvanlig skulle jeg lige gøre tingene lidt anderledes, så jeg snuppede Luksusgarnet i stedet for Yndlingsgarnet.

Det gik fint i hak med opskriften, dog valgte jeg at strikke kanten i dobbelt garn også, så der skulle lidt mere garn til.


Opskriften på Tina´s Tørklæde køber du lige her.

Garnet finder du samme sted.

Friday, March 25, 2011

Stribet lykke

Jeg strikker striber og riller i disse dage.
Riller som jeg normalt springer over, fordi de keder mig.
De her riller er ikke kedelige, de er stribede og sjove :O)
Faktisk så sjove at jeg lige var ved at gå i panik, da jeg ikke kunne finde den ene side i opskriften.
Heldigvis findes der søde hjælpsomme strikkere derude, som gerne og hurtigt hjælper en strikker i nød....Tak søde Tineke, du reddede min weekend :O)

Jeg rydder også op i ufærdigt strik.
Denne her har lagt et par år og ventet på ærmer og kant.
Garnet er i mellemtiden brugt til andet sjov, så ærmerne blev korte.
Nu er der kun et enkelt ufærdigt projekt i kurven, så jeg er klar og kan med god samvittighed gå ombord i alle de fristelser, som venter i weekenden. Jeg har følgeskab af en ligeså garnglad kvinde og jeg glæder mig helt vildt :O)



Tuesday, March 15, 2011

Hej igen..


Stilheden har været påkrævet i lang tid her på bloggen. Der har været masser af arbejde at passe, sorg, som skulle have tid og sygdom, som har været træls.

I dag skinner solen og i dag har der været overskud.
Overskud til endelig at tage billeder af strik og til at smide dem på Ravelry. Strik har der været masser af og der ligger en bunke mere i kurven, som enten mangler den rigtige knap eller en lille rest garn. Selv om man gerne vil være fornuftig og bruge af sit lager, så ender jeg tit med, at skulle købe et nøgle ekstra...og så er man jo næsten lige vidt. Der skal nok tænkes i striber, hvis man skal have en chance for at få alle de små nøgler væk og striber er jo heller ikke så ringe endda.



Tæpperne her har været hyggeprojekter. Det turkise har min mor hæklet til mig. Mor er slet ikke til at stoppe, efter hun har fået smag for oldemor firkanter. Hun har hæklet mindst 7 tæpper de sidste to år. Stress-af tæpper må det være, selvom hun godt nok siger mit er et håndbolds tæppe (Hun kan huske hvilke mål der er scoret mens hun hæklede den ene eller den anden lap).....

Solskintæppet er mit eget lille hyggeprojekt. Det har taget lidt tid, men det var også meningen. Det har været et tæppe, som skulle hækles på, når vi var i sommerhus. Jeg har hæklet det sammen på en anden måde end man plejer, da jeg ville undgå at små slemme piger kunne finde på at stikke tæerne igennem hullerne og trække for hårdt i tæppet (Sådan en slem pige har vi nemlig haft her i huset og det resulterede i mit første tæppe fik mange huller og endte som hunde tæppe)!


Friday, December 17, 2010

FLERB.....

FLERB: ukendt ord i den danske retskrivningsordbog og sikkert også i alle mulige andre, men ikke desto mindre var det ordet, som Tommy mente stemte overens med den stemning, som ville brede sig i huset, hvis der ikke snart blev fjernet juleklippeklistrestads fra vores spisebord.

"Jeg får snart flerb, hvis der ikke snart bliver ryddet op her!".....var ordene, da han trådte ind af døren.

"flerb, tænkte jeg??? Er det en kønssygdom eller????" ...Sidsel og jeg kigger på hinanden og ligner et stort spørgsmålstegn....."Hvad er flerb?" -Vover jeg at spørge om.

"Ja, det er i hvert tilfælde ikke noget godt, og man kan både få det over kone og børn!"

Tak skæbne tænker jeg bare og skynder mig at slå ordet op i ordbogen, for det vil vi da ikke have indenfor dørene her i julen. Heldet er ikke med mig, heller ikke et lignende ord FJERP, som er mindst lige så farligt, er at finde, så jeg tager chancen og undlader at rydde op :O)

Herregud, manden er jo i krise, julen skal holdes hos svigermor og det er ikke noget som MS er glad for. Ikke at han er ked af sin svigermor...nej der er andre tanker på spil.....