Sunday, April 5, 2009



Kære damer.....

Tak for en ualmindelig skøn dag i går. Jeg morede mig kosteligt og klukker lidt endnu :O)

Jeg kiggede lidt på de billeder, jeg havde taget i går og kunne ikke finde et eneste, som var passende for vores lille strikke-kom-sammen i går, for hvordan illustrerer man nogle af de sjove samtaler, som røg over bordet i går:

"Kan en politimand sigtes for medvirken til pådragelse af mavesår, hvis han deltager i en aprilsnar"?

"Kan man egentlig få en G-strengs-trusse i størrelse 52"?

"Hvorfor giver den læge dog ikke Julia en epidural- blokade med det samme"?

"Er det særlig sexet, hvis den afblegede blondine i pornofilmen siger: knulla mig"?

"Hvor meget Noda garn kan man få for 8000"?

"Vil Annes hævn blive grusom"?

"Kan man få sine bryster i klemme i bukselinningen"?

"Er der mere kage"?

"Kan Tommy lugte mad på en kilometers afstand"?

"Hvad gør Gitte ved sit barn, som gør ham så velopdragen og sød"?

........som Tommy sagde, da han stod i sikkerhed på den anden side af vinduet, så kunne man komme til at tro, der var høns tilstede...............men sikke nogle dejlige høns :O)

Jeg håber rigtig meget i er med på noget strik en anden gang.

Knus og rigtig god påske til jer alle sammen ;O)

Tuesday, March 31, 2009

Påske strik-in

I anledning af den kommende påskeferie, er det vel på sin plads med lidt påskestrik. Sidste gang var vi mange og det bliver vi måske igen :O)
Har du lyst til lidt strik og hygge, eventuelt med lidt fællesspisning, så skriv en mail til:
hanne.laursen@fritid.tele.dk

Det bliver på lørdag, den 4. april ,fra klokken 14.00 og til vi ikke gider mere. Jeg sørger for lokaler, kaffe, te og lidt kage og du møder bare op med strikketøjet.
Hvis der er stemning for fællesspisning til aften, så splejser vi om det. Det bliver i Skægkær, samme sted som sidst (du får en kørevejledning ved tilmelding).

Jeg håber i har tid og lyst :O)

Sunday, March 15, 2009

Sådan en stille og rolig søndag......

....Småsyslerier præger dagen, der er ingen jag og ingen forpligtigelser, bare fred og ro til at gøre hvad man lyster.
Jeg leger med pasteller og gammeldags hæklerier. Jeg laver strikkeprøver og smutter en gang imellem ud i haven, for at se om der er flere tegn på forår.......


Thursday, March 12, 2009

Fanø Strikkefestival


I dette lille dukkehus på Sønderho Strandvej, kommer pindene til at gløde, når Fanø inviterer til strikkefestival. Jeg er sikker på, der bliver sjov og ballade, for inde i dukkehuset vil man finde både hende med den dejlige smittende latter, hende med den fede stil og et godt hold i hende den første, samt hende som er med på den værste, når der lokkes :O).........og så selvfølgelig en, som ikke snorker ret meget :O)
Der skal hygges igennem og der skal hilses på en masse bloggere, som har slået sig ned i nærheden.
Kommer du?



Tid til strik

Jeg er næsten færdig med min opskrift til Bindestuen. Jeg har strikket min ugletunika en gang til, denne gang i Bindestuens uldgarn og målene holder vand. Nu skal jeg i gang med at beregne en mindre størrelse og renskrive mine notater til en opskrift, som skal være let at gå til. Det er måske her jeg skal passe på, for man kan let komme til at tage noget for givet, som måske ikke er logisk for andre....vi får se, måske skal jeg have gang i en teststrikker :O)

Jeg har også hevet bunken af bomuldsgarn ned fra hylden, jeg har nemlig set de sødeste havehynder, som vil passe godt til en hvid bænk og lidt forår. Opskriften er ganske simpel, hækl en oldemorsfirkant til forsiden og en til bagsiden, hækl dem sammen og put en af dine siddepuder fra sidste år indeni.......så er du klar til friske farver og forår :O)



Wednesday, March 11, 2009

Svineri

Dagens chok kom på apoteket.....1739,55 kr for medicin, som rækker en måned!!!!! og min CTR udløber den 18. maj og så skal jeg starte forfra med egenbetaling på 100 %
Hvad fanden er det for noget svineri!!!!!
Jakob Axel Nielsen, det er en ommer, du må gøre noget ved medicinalindustriens karteller!!!
Velfærd min bare røv............

Wednesday, March 4, 2009

Aha......

......så fik hun lige en fiks ide :O)
Netto reklamerer med en....og hold nu fast.....snurreskål til perler, til den svimlende sum af 49 danske kroner!!!!
Men Netto er da helt galt på den, ud til højre med perlerne og på med garnet......det er da en garnholder, som kører rundt i passende fart, så man ikke får lange arme af, at rykke i garnet :O)
-Om den fungerer???
Prøv selv :O)