Stribet lykke

Jeg strikker striber og riller i disse dage.
Riller som jeg normalt springer over, fordi de keder mig.
De her riller er ikke kedelige, de er stribede og sjove :O)
Faktisk så sjove at jeg lige var ved at gå i panik, da jeg ikke kunne finde den ene side i opskriften.
Heldigvis findes der søde hjælpsomme strikkere derude, som gerne og hurtigt hjælper en strikker i nød....Tak søde Tineke, du reddede min weekend :O)

Jeg rydder også op i ufærdigt strik.
Denne her har lagt et par år og ventet på ærmer og kant.
Garnet er i mellemtiden brugt til andet sjov, så ærmerne blev korte.
Nu er der kun et enkelt ufærdigt projekt i kurven, så jeg er klar og kan med god samvittighed gå ombord i alle de fristelser, som venter i weekenden. Jeg har følgeskab af en ligeså garnglad kvinde og jeg glæder mig helt vildt :O)

Hej igen..

Stilheden har været påkrævet i lang tid her på bloggen. Der har været masser af arbejde at passe, sorg, som skulle have tid og sygdom, som har været træls.

I dag skinner solen og i dag har der været overskud.

Overskud til endelig at tage billeder af strik og til at smide dem på Ravelry. Strik har der været masser af og der ligger en bunke mere i kurven, som enten mangler den rigtige knap eller en lille rest garn. Selv om man gerne vil være fornuftig og bruge af sit lager, så ender jeg tit med, at skulle købe et nøgle ekstra...og så er man jo næsten lige vidt. Der skal nok tænkes i striber, hvis man skal have en chance for at få alle de små nøgler væk og striber er jo heller ikke så ringe endda.

Tæpperne her har været hyggeprojekter. Det turkise har min mor hæklet til mig. Mor er slet ikke til at stoppe, efter hun har fået smag for oldemor firkanter. Hun har hæklet mindst 7 tæpper de sidste to år. Stress-af tæpper må det være, selvom hun godt nok siger mit er et håndbolds tæppe (Hun kan huske hvilke mål der er scoret mens hun hæklede den ene eller den anden lap).....

Solskintæppet er mit eget lille hyggeprojekt. Det har taget lidt tid, men det var også meningen. Det har været et tæppe, som skulle hækles på, når vi var i sommerhus. Jeg har hæklet det sammen på en anden måde end man plejer, da jeg ville undgå at små slemme piger kunne finde på at stikke tæerne igennem hullerne og trække for hårdt i tæppet (Sådan en slem pige har vi nemlig haft her i huset og det resulterede i mit første tæppe fik mange huller og endte som hunde tæppe)!