Thursday, September 29, 2011

Fanø hækling

På Fanø blev der ikke strikket en eneste maske, der blev derimod hæklet rigtig mange små firkanter i alle mulige og umulige farvekombinationer. Glad hækling, hvis du spørger mig.



Alle de små lapper er nu samlet til et 2 meter laaangt tørklæde, som skal gøre efteråret lidt sprælsk. Der er ikke to lapper, der er ens og jeg har ikke tal på hvor mange ender der skulle være hæftet, hvis jeg ikke havde kendt et lille trick med at hækle og hæfte samtidigt :O)


Tørklædet er hæklet i Karen Noe´s tynde bomuld 8/2 på nål 2,5mm og det er ikke sidste hækleprojekt, der bliver hæklet i det skønne garn :O)

Wednesday, September 28, 2011

Grib garnet...strikkefestival i Silkeborg 2012

Til alle dem, som ikke kan få nok af dejligt strik, inspiration og skønt samvær med ligesindede.....
Nogle kreative og godt tænkende kvinder har sat sig sammen i Silkeborg og begyndt et stort stykke arbejde med at lave en strikkefestival med rigtig mange happenings, strikkeinput og boder. Kig ind på hjemmesiden og følg med i, hvad der sker. Festivalen foregår den 14. - 17. juni 2012 i Silkeborg.

Sunday, September 18, 2011

Fik du bulen væk fra trøjen mor?

Der strikkes herrestrik i disse småkolde dage og den første trøje til herren, havde en mistænksom bule midt på maven, som blev kommenteret meget, da herren prøvede den.

Teenageren må have hørt med inde fra kammeret, for da den lå til tørre næste dag, gik hun forbi og kiggede kort og sagde: "Fik du bulen væk fra trøjen, mor"?

Lidt smågrinende fik jeg fortalt hende, det altså var faderens mave og ikke trøjen, som havde en mistænkelig bule :O)
Sådan kan det gå, når man ikke kan "se, hvad der bliver snakket om"

Trøjen er ikke set siden den blev tør, så derfor ingen billeder endnu, men det kan røbes, der er et stort amerikansk flag foran.

Herrestrik nr. to er efter et ønske om sådan en old school ternet vest til golf........øh, jow...hvor er det lige man finder en opskrift på sådan en?
Det gør man ikke, så derfor gør man som man plejer.........gør det selv metoden.

Jeg kan i alle tilfælde konstatere, jeg skal have briller, hvis jeg skal brodere flere af den slags veste, men herren synes det ser godt ud og smiler, så mon ikke det er umagen værd.
Måske man skulle give ham en lille butterfly, bare for sjov :O)

...kan se der lidt til venstre i billedet har været en hund!!!!



Hunden skal i alle tilfælde ikke gnubbe sig op af mit strikketøj igen, for så ender den selv i et stykke strik med tern og det ville være et ømt syn :O)




Thursday, September 1, 2011

Tingfinder

Jeg kender en tingfinder, sådan en rigtig skrap tingfinder som Pippi Langstrømpe. Hver eneste gang jeg kigger forbi hendes blog eller på Pinterest, så har hun fundet et eller andet fantastisk. Jeg er vild med hendes blog, især hendes smukke broderier....hun har en vildt lækker smag :O)
Du kender hende sikkert i forvejen ellers kig forbi min absolutte favoritblogger lige her.

Sidst jeg var forbi Pinterest havde hun pinned et rigtig fint hæklet tørklæde, som en fransk dame havde hæklet. Der var desværre ingen opskrift eller anvisning, det eneste jeg kunne tyde mig frem til på mit forældede gymnasiefransk, var ordet Supersoft garn.....og Supersoft ved man jo nok hvad er, det er jo det, som isolerer hele mit arbejdsværelse, hvis man skal tro på resten af familien :O)

Heldigvis er jeg god til at lure et mønster, så nu er jeg i gang med hæklenålen igen :O)