Thursday, October 30, 2008

Siden sidst

Frosten er kommet til Skægkær, sådan bare lige uden forvarsel.......
Jeg har ikke nået det jeg skulle i haven, jeg troede jo jeg havde god tid.....græsset mangler en sidste klipning, der ligger løg, som skulle i jorden, havemøblerne står og fryser og mit stakit blev kun malet på den ene side.....
Det gør mig ikke noget, vi når det jo nok en anden dag og hvem ved, måske titter solen frem på mandag....jeg kender nemlig en sød lille dreng, som fylder år :O)
Han får ikke hjemmestrik, det gider drenge i hans alder ikke, for som min kære storebror siger, så drejer det sig kun om piger og hårfedt :O)

Jeg har selvfølgelig, som mange af jer andre, været på udsalg hos BC, sidste lørdag. Jeg købte intet garn, tro det eller ej, men jeg mødte til gengæld nogle kendte ansigter. Det var en god fornemmelse, at hilse på de forskellige.
Jeg var i godt selskab, rigtig godt selskab endda. Jeg blev hentet af Gitte og snakketøjet blev varmet godt op allerede i bilen. Senere var der aftalt møde med Julia og Mette og tur til Fredericias messehal, hvor der var masser af garn, stof, smykker og andre fristelser. Der blev shoppet igennem (nogle mere end andre), grinet højt, rodet i perlekasser, undersøgt knapper, købt mere garn, hilst på flere af de kendte, holdt spisepause (hvor vi fik selskab af Tina) og købt endnu mere garn :O)
Da dagen sluttede ved femtiden og vi kom ud i den friske luft, var luften også ved at være gået af ballonerne og hjemturen ventede. Jeg kom sikkert i havn efter den skønneste dag og nye aftaler var arrangeret. Tak for jeres selskab, jeg glæder mig til næste gang :O)


Min sorte Klokkeblomst er færdig og har været i brug et stykke tid. Den er hæklet i sort Silketweed fra Drops, som har de sødeste små farveklatter i lilla og turkis. Formen er perfekt og opskriften var en fornøjelse at følge. Har du ikke prøvet en Liselotte opskrift, så har du noget til gode :O)

Jeg har også lavet en lille poncho, Æggeblommen, som Frederikke kalder den, måske fordi jeg ligner en halvskaldet kylling, når jeg tager den af......den fælder, der er nemlig alpaca i garnet. Den er set før, både hos Mette og Anne i forskellige udgaver. Jeg så originalen i Silkeborg og blev slemt skuffet, både over prisen men også over, hvor stiv og kras den var.....men ideen var jo genial. Min er strikket på en aften, 3 nøgler Yabba fra Drops og pind 9.....perlestrik til garnet var brugt og vupti, så er skulderen varm og armene fri :O)



En muldvarpe farvet er på pindene, denne gang i en tyndere udgave.....silketweed og alpaca....måske det var en julegaveide til nogle af de små piger i familien :O)

Hav en uhyggelig Halloween i morgen og pas på jer selv derude......trolde, hekse og mørkets folk, kunne jo ske at komme til din dør :O)





Monday, October 20, 2008

Oversættelse af forrige indlæg :O)

Her følger lige en tydeligere udgave af teksten i indbydelsen:

Strikk-inn
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 8. november klokken 13.00 - 17.00 og pak din strikkekurv med noget godt.
Der er masser af plads og alle er velkomne.
Der serveres kaffe, te og kage, derfor koster det 30 kr. at deltage.
Har du lyst at være med, så læg en kommentar eller send en mail til:
hanne.laursen@silkeborg.dk
senest den 1. november.
Kørselsvejledning sendes til tilmeldte, men det kan godt afsløres, at det bliver i Skægkær ved Silkeborg. Er der stemning for det, kan der også arrangeres aftensmad og senere sluttidspunkt.....

Indbydelse til Strikk-inn


Tryk på billedet, så burde du kunne læse det :O)

39567 luftmasker senere......

...og der var et lækkert nyt efterårstørklæde......


Måske man skulle smadre sine håndled helt og hækle et mere :O)

Saturday, October 4, 2008

Rødbede Vest

Sådan en gang sokkegarn kan bruges til meget andet end lige sokker. Ikke at jeg har noget imod sokker, men jeg er knap så gode venner med at strikke på 4 pinde.

Sidst jeg var ude hos Fandango i Århus, opdagede jeg ved et tilfælde, at disken var fyldt til randen med alle regnbuens skønheder i sokkegarnet........mit hjerte hamrede.........de havde også den lilla, som havde været udsolgt oppe hos Bindestuen.......salig fryd :O)


Noro kan bare det der.....
Sådan lidt rødbede......

Det er en lille vest med skød. Den blev sat i gang sidste weekend på vandrehjemmet i Silkeborg.

Den er hæklet lige ud af landevejen, uden opskrift og den passer lige mig :O)
160 gram Noro Kureyon Sock farve S188 var det, som skulle til.....
......passer flot til sort, koks og grå.....det bliver ikke den sidste :O)